Nyt lovforslag til ændring af almenboligloven

Folketinget har netop førstebehandlet transport-, bygnings- og boligministerens forslag til ændring af almenboligloven. Lovforslaget skal gøre det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og tilvejebringe flere billige almene boliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil med lovforslaget foretage en række konkrete tiltag, som i en vis udstrækning vil bidrage til lempeligere regler inden for almenboligsektoren. I det følgende gennemgår vi lovforslagets centrale ændringer.


Fleksibel kommunal anvisningsret

Lovforslaget har til formål at forbedre kommunernes mulighed for at løse påtrængende boligsociale problemer i kommunen og samtidig sikre en bedre udnyttelse af kommunernes anvisningsret. Med lovforslaget foreslås en ændring af den kommunale anvisningsret, som vil betyde, at kommunen får ret til at vælge op til en fjerdedel af de ledige almene boliger. Det adskiller sig fra de gældende regler, der fastslår, at en kommune får stillet indtil hver fjerde ledige bolig til rådighed.


Afhjælpning af udlejningsvanskeligheder

Ifølge lovforslaget vil der ske en udvidelse af muligheden for at etablere udslusningsboliger, så det også kan omfatte ældreplejeboliger. Det betyder, at en kommune i tilfælde af udlejningsvanskeligheder – i et større omfang – kan få reduceret udgifter til betaling af tomgangsleje ved at stille ledige almene ældreboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger. Den ordning er imidlertid betinget af, at de almene ældreboliger ikke efterspørges af den berettigede personkreds.


Forenkling af krav til indretning af nybyggeri

Som led i en forenkling af kravene til indretning af alment byggeri foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige kravene til indretning af ungdoms- og ældreboliger.

Den foreslåede ændring betyder, at indretningen af almene ungdomsboliger gøres mere fleksibel, da kommunalbestyrelsen kan tillade, at ungdomsboliger indrettes som flerrumsboliger uden selvstændigt toilet, bad og køkken. Kravene bliver herved identiske med de krav, der gælder ved ombygning af eksisterende bygninger til ungdomsboliger.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i særlige tilfælde kan beslutte, at kravene til indretning for kørestolsbrugere og gangbesværede i ældreboliger fraviges. Det giver en øget fleksibilitet ved indretning af almene ældreboliger. Den foreslåede ændring vil også have en afsmittende effekt på indretning af ældreboliger, som er omfattet af reglerne om friplejeboliger.


Afhændelse af almene boliger

Det foreslås, at der foretages en lovfæstelse af ressortministeriets praksis om godkendelse ved afhændelse af almene boliger for at tydeliggøre og understrege de faglige kriterier, som lægges til grund ved vurderingen af en ansøgning om afhændelse.
Herudover foreslås det, at en afhændelse af almene boliger ikke længere skal godkendes af ministeren, hvis afhændelsen sker til en kommune, region eller en certificeret friplejeboligleverandør med henblik på forsat anvendelse som almene boliger eller friplejeboliger.

Med lovforslaget udvides muligheden for at afhænde ejendomme, så en ansøgning om afhændelse kan godkendes, når afhændelsen er en forudsætning for, at nye byudviklingsprojekter kan gennemføres og er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Det vil imidlertid ikke være muligt at afhænde en ejendom til byudviklingsformål, hvis det vil medføre tab for boligorganisationen eller dennes kreditorer.

I relation til ejendomme opført med statsstøtte, foreslås en ordning, hvor nettoprovenuet ved afhændelse – efter ekstraordinære afdrag på indestående belåning – tilfalder Landsbyggefonden. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at den ordning skal modvirke spekulation i at anvende nettoprovenuet til et andet formål, end statsstøtten oprindeligt er givet til. Det vil betyde, at et eventuelt nettoprovenu ikke kun vil komme den enkelte boligorganisation, men derimod hele den almene boligsektor til gode.


Kodificering af praksis

Nedrivning af almene boliger forudsætter godkendelse af ministeren. Godkendelsen af en ansøgning om nedrivning af almene boliger består dels af en kontrol af opfyldelsen af formelle krav i relation til nedrivningsbeslutningen, og dels en vurdering af om nedrivningen er sagligt begrundet. Ministeriets vurdering af ansøgninger tager udgangspunkt i tre faglige kriterier, som omhandler byggetekniske problemer, væsentlige og langvarige udlejningsvanskeligheder samt bidrag til en positiv udvikling af socialt udsatte boligområder. Med den foreslåede ændring vil gældende praksis kodificeres med afsæt i ressortministeriets fastlagte retningslinjer.


Større klarhed og øget fleksibilitet

Det fremsatte lovforslag må forventes at skabe grundlag for større klarhed og øget fleksibilitet. De foreslåede ændringer må, særligt ved afhændelse af almene boliger, forventes at kunne få stor betydning i praksis. Det skyldes, at lovforslaget vil fjerne, det der i dag kan udgøre en barriere ved realiseringen af større byudviklingsprojekter.

Lovforslaget blev førstebehandlet den 27. oktober 2017 og afventer nu udvalgsbehandlingen. Hvis lovforslaget vedtages, vil ændringen træde i kraft 1. januar 2018. Vi følger lovforslagets behandling i Folketinget og holder dig opdateret.