Nyt EU-direktiv om ophavsret i det digitale indre marked

Det nye ophavsretsdirektiv har været længe undervejs og har helt frem til vedtagelsen været stærkt kritiseret med påstande om, at det vil ødelægge internettet og begrænse ytringsfriheden på nettet. Vi kigger i denne artikel nærmere på direktivets indhold, der inden 24 måneder skal være implementeret i den danske ophavsretslov.

Tilladelse til tekst og datamining

Analyse af data og bl.a. træning eller oplæring af kunstig intelligens vil forudsætte adgang til større mængder data og i den forbindelse større udtræk fra databaser og ofte kopiering af disse data. Dette kaldes tekst- og datamining og kan altså også omfatte lyd, billeder og andre former for data. Kopiering og udtræk af databaser uden tilladelse vil som udgangspunkt være i strid med de gældende regler i ophavsretsloven.

Med det nye direktiv får forsknings- og kulturarvsinstitutioner en direkte adgang til at foretage tekst- og datamining og altså ret til uden tilladelse fra rettighedshaverne at kopiere og udtrække data til forskningsformål.

Retten til at foretage tekst- og datamining tildeles også private og offentlige enheder, men her gælder der en ”opt-out” ordning, idet rettighedshaverne kan forbeholde sig denne ret fx ved i licensaftaler eller brugerbetingelser at forbyde brugerne at foretage tekst- og datamining, herunder fx kræve en særlig licens til at må foretage mining. Det skal bemærkes, at især for online tjenester kan det være en belastning af it-løsningen, såfremt mange brugere samtidig trækker/kopierer store mængder data ud af løsningen.

Særlig eneret for medier

Selvom det allerede efter de nugældende regler ikke er tilladt uden aftale at kopiere fx artikler og fotos fra netmedier, så indføres der med direktivet en særlig beskyttelse for udgivere af pressepublikationer. Ønsker en online tjeneste at anvende hele artikler eller uddrag af andre mediers artikler og journalistiske produktioner fx i form af de såkaldte snippets og thumbnails, så skal der indgås aftale med udgiveren/netmediet, og denne har ret til vederlag for udnyttelsen.

Direktivet berører ikke privat eller ikke-kommerciel brug, men disse må i forvejen ikke kopiere og publicere hele eller større uddrag af artikler eller andre udgivelser. Direktivet forhindrer heller ikke, at fakta i fx en artikel må gengives, eller der må linkes til artiklen, ligesom der fortsat, jf. ophavsretslovens § 22, må citeres fra artikler m.v., og som det er anført i direktivet, må der anvendes ”enkelte ord” og ”meget korte uddrag”, hvilket fx kan være nødvendigt for at beskrive, hvad et link egentlig linker til. Hvad, der mere præcist forstås ved ”meget korte uddrag”, er usikkert.

Beskyttelsen af udgivere/netmedier gælder kun udgivere og medier, der er etableret i en medlemsstat og kan altså ikke beråbes af et nyhedsmedie i fx USA eller Rusland.

Ansvar for platforme med brugerindhold

Det har længe været en udfordring, at store platforme med deling af indhold fx Facebook og YouTube har kunnet undgå at tage ansvar for brugergenereret indhold, især når det brugergenererede indhold ofte krænkede andres ophavsrettigheder, og det var det ulovlige indhold, der faktisk var fundamentet for platformenes indtjening.

Med direktivet indføres der en pligt for større platforme, der udbyder online indhold uploadet af brugere, til at indgå licensaftale med rettighedshaverne og betale for brugernes upload af fx musik og film.

Samtidig fjerner direktivet disse platformes beskyttelse efter e-handelslovens § 16, og de kan altså ikke henholde sig til, at de ikke er ansvarlige, fordi det suverænt er brugerne, der har uploadet materialet, og at de blot skal fjerne det ulovlige materiale, når de bliver gjort opmærksom på, at det er ulovligt.

Har platformene ikke opnået tilladelse og betaler for materialet uploadet af brugerne, så bliver platformene ansvarlige for brugernes uploadede materiale, medmindre de har gjort en rimelig indsats for at opnå tilladelse, de har gjort hvad de kunne for at forhindre adgang til ulovligt indhold, og at de handler omgående efter at blive gjort opmærksom på ulovligt indhold. Selvom direktivet direkte anfører, at der ikke pålægges nogen generel overvågningsforpligtelse, så er det svært at se, hvordan disse platforme skal undgå ansvar, hvis de ikke i et vist omfang opsætter en automatiseret og finmasket overvågning.

Direktivet indeholder en undtagelse for en del af kravene for mindre platforme, der har eksisteret i mindre end 3 år, med en årlig omsætning på under 10 millioner Euro, og som har færre end 5 millioner unikke besøgende pr. måned. De skal alene bevise, at de har udfoldet rimelige bestræbelser på at indhente tilladelse fra rettighedshaverne og har fjernet krænkende materiale, så snart de blev opmærksom på, at det krænkede andres rettigheder.

Platforme, der ikke som en væsentlig aktivitet har deling af brugergenereret indhold fx markedspladser som Amazon Shop, er undtaget, og det samme gælder ikke-kommercielle platforme fx Wikipedia.

For at beskytte brugerne, således at de fortsat kan udøve en vis privat aktivitet, der ikke falder ind under kravene om tilladelse, betaling m.v., indfører direktivet nogle forholdsvis brede undtagelser, idet brugeren fortsat må bruge citatretten, udøve kritik og anmelde værker samt lave parodier. Såkaldte Memes og GIF’s berøres altså ikke, selvom det nok er tvivlsomt, hvorvidt sådanne værker i det hele taget er lovlige efter de nugældende regler.

En af de store udfordringer bliver formentlig, hvordan platformenes ”overvågnings-/scanningsværktøjer” sondrer mellem lovligt og ulovligt indhold, men da der er lagt op til, at platformene meget let kan blive holdt ansvarlige, vil der nok blive tale om en forholdsvis streng bedømmelse, og ved tvivl vil brugerens indhold blive afvist. Det har direktivet til dels forudset og kræver derfor, at platformene etablerer en effektiv og hurtig klageordning, hvortil brugerne med afvist indhold kan klage. Herudover stiller direktivet krav om, at afgørelser om at blokere adgang eller fjerne indhold skal underkastes menneskelig kontrol.

Brugeren skal tillige kunne sagsøge platformene, hvis de er uenige i en afvisning eller sletning af ind-hold, og i vilkårene for platformene skal de forklare de ophavsretlige regler og de undtagelser, brugerne vil kunne gøre brug af fx citatretten og retten til at lave parodier.

Implementeringen af disse nye regler for platforme, der viser brugergenereret indhold, vil formentlig være forholdsvis omfattende.

Bech-Bruuns kommentar 

De nye regler for tekst- og datamining vil give større sikkerhed for lovligheden af den type aktivitet, hvilket ikke mindst bliver relevant ved oplæring af kunstig intelligens og machine learning. Omvendt betyder det også, at alle, der stiller ophavsretsbeskyttede værker til rådighed i større antal, herunder i form af databaser, allerede nu bør overveje, hvorvidt der i deres licenser og brugerbetingelser skal ske en regulering af brugernes adgang til at må foretage tekst- og datamining.

I forhold til de nye beskyttelsesregler for nyhedsmedier er det relevant for disse medier at holde øje med, hvorvidt deres journalistiske indhold kopieres i større omfang, idet de så bør stille krav om en aftale og betaling for en sådan brug. Udbyder man omvendt en tjeneste, hvor man publicerer hele artikler eller dele heraf (snippets eller uddrag), bør man indstille denne brug eller indhente tilladelse hertil.

Rettighedshavernes organisationer vil formentlig indlede en større indsats over for de større platforme, der udbyder brugergenereret indhold med krav om indgåelse af en streaming/distributionsaftale mod betaling. Udbyder man platforme med brugergenereret indhold, bør man begynde at overveje de sikkerhedsforanstaltninger, der skal oprettes fx indgåelse af aftale med rettighedshavere, overvågningstjenester, klare ”nedtagnings”-procedurer, oprettelse af eget klageorgan, hvis brugerne klager over afvist eller fjernet indhold, samt vurdere hvordan brugerne i brugervilkårene forklares, hvilke regler der gælder, og hvad deres rettigheder er.

Direktivet skal som anført indledningsvist implementeres i den danske ophavsretslov inden 24 måneder – det vil sige inden den 15. april 2021.