Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye retningslinjer for prismarkedsføring

Bech Bruun
07/07/2017
Nye retningslinjer for prismarkedsføring
Den 1. september 2017 træder de reviderede retningslinjer for prismarkedsføring i kraft. De indeholder en række præciseringer, der primært har fokus på at styrke beskyttelsen mod vildledende sparbudskaber. 

Med de reviderede retningslinjer for prismarkedsføring er der kommet en ny bestemmelse, der fastslår, at det kan være vildledende, hvis en vare er så ofte på tilbud - som led i 3-dages kampagner, mængdetilbud eller kombinationstilbud - at den ikke længere kan siges at have en reel normalpris. Forbrugerombudsmanden har dermed slået fast, at selvom den relevante referenceperiode for normalprisen er overholdt, kan en sammenligning konkret være vildledende.

Derudover indeholder retningslinjerne blandt andet en række præciseringer af, hvornår prissammenligninger kan være vildledende. Eksempelvis er det nu tydeliggjort, at man ved successive prisnedsættelser på restvarer eller ved udsalg ikke må sammenligne med varens oprindelige pris. Desuden skal man være opmærksom på, at hvis en mængderabat på en vare, der altid sælges med mængderabat, gøres større, skal besparelsen ved den ekstra rabat sammenlignes med prisen ved den sædvanlige mængderabat. Endelig er det blevet fastlået, at hvis en række varer markedsføres samlet med et ”spar-op-til-budskab”, skal ”op-til”-besparelsen kunne opnås på en repræsentativ andel af de enkelte varer samtidig med, at det skal angives på den enkelte vare, hvad der konkret kan spares.

Særligt for fyrværkeri er der indsat en mindre lempelse i retningslinjerne, idet fyrværkeri nu kan markedsføres med mængderabat eller som led i kombinationstilbud, selvom referenceperioden for normalprisen ikke er opfyldt. Det forudsætter blot, at de enkelte produkter også sælges hver for sig i samme butik, og at der opnås en reel besparelse ved mængde- eller kombinationstilbuddet i forhold til at købe produkterne enkeltvis. Retningslinjerne er på dette punkt opdateret pga. de særlige tidsmæssige restriktioner, der er ved salg af fyrværkeri.

Prismarkedsføring i forbindelse med loyalitetsprogrammer er fortsat ikke særskilt reguleret.

Bech-Bruun afholder i efteråret morgenmøder om bl.a. de reviderede retningslinjer for prismarkedsføring. Nærmere information om disse morgenmøder følger.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
08/04/2024
E-handel og markedsføring
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
04/04/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Finansiering og bankret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted