Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye retningslinjer for forretningsrejser

IUNO
03/06/2020
Nye retningslinjer for forretningsrejser
IUNO logo


I takt med genåbningen af samfundet har regeringen besluttet at lette adgangen for forretningsrejser til og fra Danmark. Virksomheder og forretningsrejsende skal i den forbindelse være opmærksom på de nye retningslinjer og rejseråd, som gælder før, under og efter rejsen.


De nye retningslinjer og rejseråd har til formål at sikre bedre adgang til forretningsrejser både ud og ind af Danmark. Selvom Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden, anses forretningsrejser oftest som nødvendige rejser og kan på den baggrund gennemføres.

Før en forretningsrejse gennemføres, skal virksomheder vurdere, om rejsen er nødvendig. De nye retningslinjer og rejseråd opfordrer virksomheder generelt til at anlægge et forsigtighedsprincip ved vurderingen heraf. Formålet med fortsat at være forsigtig over for forretningsrejser er at begrænse og forhindre smittespredning.


Risikovurderinger bør foretages før hver forretningsrejse


Hvis virksomheder vurderer, at forretningsrejser i konkrete tilfælde er nødvendige, skal virksomheder sørge for at følge de nye rejseråd, som nævner, at virksomheder bør foretage en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med medarbejderen. Herudover skal virksomheder generelt sørge for at informere medarbejdere om Udenrigsministeriets rejseråd forud for rejsen, der samtidig beskriver, at virksomheder bør undersøge indrejserestriktioner hos værtslandet, informere medarbejdere om kontakt til forsikring og/eller virksomheden i tilfælde af nødsituationer og muligheden for test for coronavirus efter hjemkomst m.m.

Det bliver muligt for forretningsrejsende at blive testet for coronavirus og få et udstedt et certifikat herpå, hvis værtslandet kræver dokumentation for en negativ corona-test. Samtidigt bliver det også muligt for forretningsrejsende at blive testet for coronavirus efter hjemkomst til Danmark. Hvis testen viser negativ, kan medarbejdere undlade at følge Sundhedsstyrelsens opfordringen på 14 dages selvisolering. Det er kun muligt at få tilbudt en test, hvis man har fast bopæl i Danmark.

Indrejse i Danmark i forbindelse med en forretningsrejse er som udgangspunkt et anerkendelsesværdigt formål. Det forudsætter dog, at rejsen sker med henblik på deltagelse i møder og lignende. Det er dog en betingelse, at det ikke har været muligt at udsætte mødet eller at afvikle det virtuelt. Den forretningsrejsende skal være opmærksom på, at der skal fremvises dokumentation, eksempelvis i form af en e-mail, der beskriver arbejdsforholdet og tid og sted for mødet eller lignende. Dokumentationen skal også redegøre for, hvorfor det ikke har været muligt at udsætte mødet eller afholde det virtuelt og angive kontaktoplysninger på den danske kontaktperson i forbindelse mødet, som kan bekræfte den indrejsendes formål.

Arbejdstilsynet har allerede understreget, at overholdelse af de nye retningslinjer fra virksomhedernes side er afgørende, da de samme arbejdsmiljøregler gælder for forretningsrejsende som for andre medarbejdere. Virksomheder har derfor pligt til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt.


IUNO mener


Selvom de nye retningslinjer åbner for nødvendige forretningsrejser, er det afgørende, at virksomheder fortsat nøje overvejer rejsens nødvendighed både til og fra Danmark. Samtidig skal virksomheder grundigt overveje, hvilken risiko for smitte rejsen indebærer for medarbejderens sikkerhed og sundhed, og hvordan smittefaren kan begrænses i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.

IUNO anbefaler, at virksomheder grundigt sætter sig ind i de nye retningslinjer. Virksomheder kan også med fordel inddrage medarbejderne ved udarbejdelse af de enkelte tiltag, for eksempel via virksomhedens arbejdsmiljøorganisationen.

Endeligt bør virksomhederne tjekke, at de ansatte er dækket af rejseforsikringen.

Læs Udenrigsministeriets Rejseråd til erhvervsrejser her


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere
Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Finansiering og bankret, Compliance
Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk
Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
15/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
18/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
19/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted