Ved reformen af den civile retspleje blev reglerne i Retsplejeloven vedrørende syn og skøn ændret.
Ændringen af reglerne har til formål at skabe grundlag for en væsentlig hurtigere gennemførelse af syn og skøn, således at processen bliver mindre tids- og omkostningskrævende, end tilfældet har været tidligere.
Ændringerne, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, trådte i kraft pr. 1. juli 2014.
Begæring om syn og skøn
Begæringen om syn og skøn skal nu alene indeholde en kort beskrivelse med angivelse af den over- ordnede ramme for syn og skøn, herunder en beskrivelse af genstanden samt formålet med skøns- forretningen.
Det er dermed ikke længere et krav, at begæringen indeholder spørgsmålene, omend det efter om- stændighederne kan være hensigtsmæssigt. Retten tager stilling til udmelding af syn og skøn på baggrund af begæringen og eventuel udtalelse fra modparten.
Parternes spørgsmål
Såfremt syn og skøn tillades, skal parterne formulere deres spørgsmål ud fra den overordnede ramme for syn og skøn. Der kan således ikke stilles spørgsmål, som ligger uden for den fastsatte ramme. Endvidere kan der ikke stilles spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kom- petence, eller som forudsætter, at skønsmanden forholder sig til juridiske elementer. Der må heller ikke stilles spørgsmål, som på utilbørlig vis forsøger at lede skønsmandens besvarelse i en bestemt retning. Endelig kan spørgsmål, som er åbenbart overflødige, afvises.
Parterne kan som udgangspunkt ikke gøre indsigelse mod hinandens spørgsmål, men kan opfordre retten til at afvise spørgsmål, der efter partens opfattelse er af en sådan karakter, at spørgsmålet ik- ke kan stilles.
Udgangspunktet for parternes formulering af spørgsmål er, at disse skal fremsendes til retten og modparten inden for forholdsvis korte frister – som udgangspunkt 1-2 uger.
Overslag over skønsmandens honorar og tidshorisont
Med henblik på at sikre, at parterne på forhånd kender niveauet for omkostningerne ved syn og skøn samt den forventede tidsmæssige ramme, er der indført regler om, at skønsmanden – inden vedkommende udpeges endeligt – skal fremsende et begrundet overslag over de forventede om- kostninger samt angivelse af, hvornår skønserklæringen forventes at kunne foreligge.
Når skønsmanden er udmeldt, fastsætter retten med udgangspunkt i skønsmandens overslag en frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge. Hvis tidsfristen overskrides, skal skønsmanden redegøre for fristoverskridelsen. En fristoverskridelse kan, medmindre overskridelse ikke kan be- brejdes skønsmanden, få konsekvenser for skønsmandens honorar, ligesom retten har adgang til at tilbagekalde udpegningen af skønsmanden.
Udformning af skønserklæringen ved brug af blanket
Som noget nyt er der nu åbnet op for en indførelse af regler om, hvordan skønserklæringen skal ud- formes. Domstolsstyrelsen kan således fastsætte regler om, at skønserklæringen skal udformes ved brug af en særlig blanket, ligesom Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at spørgsmål og svar skal fremsendes i særligt format, herunder digitalt.
Supplerende spørgsmål
Adgangen til at stille supplerende spørgsmål har ikke tidligere været reguleret, men i praksis har parterne haft denne adgang.
Efter lovændringen er det nu op til retten at beslutte, om der kan stilles supplerende spørgsmål, herunder om disse skal besvares skriftligt eller mundtligt i forbindelse med afhøring af skønsman- den. Eventuelle supplerende spørgsmål skal af parten fremsendes til retten og modparten inden for en af retten fastsat frist. Parterne skal kun undtagelsesvist have mulighed for at stille supplerende spørgsmål mere end én gang.
Omkostninger ved skønsforretningen
Det er nu udtrykkeligt anført, at den part, der begærer syn og skøn og dennes advokat, hæfter for omkostningerne overfor skønsmanden. Dog hæfter modparten og dennes advokat for de omkost- ninger, der kan henføres til modpartens spørgsmål.
