Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye regler om registrering af kunders cpr-numre

Nye regler om registrering af kunders cpr-numre
Forbrugerombudsmanden har i et nyt notat udstukket nye regningslinjer for, hvornår en virksomhed må registrere sine kunders CPR-numre. En virksomhed kan nemlig ikke frit registrere sine kunders CPR-numre – heller ikke selvom virksomheden har indhentet kundens forudgående samtykke. En registrering i strid med reglerne kan i værste fald medføre bøder. Læs her, hvornår du må registrere dine kunders CPR-numre.

Persondataloven indeholder regler for, hvornår private virksomheder må behandle, dvs. indsamle, registrere og bruge oplysninger om kunders CPR-numre, og markedsføringsloven indeholder krav om god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Når en virksomhed vil registrere en kundes cpr-nummer, skal det derfor både ske efter iagttagelse af de persondataretlige og de markedsføringsretlige regler.

DE NYE REGLER
Ifølge de nye regler kan en virksomhed registrere sine kunders CPR-numre, hvis:

  1. Virksomheden er pålagt en lovforpligtelse til at registrere CPR-nummeret, f.eks. til indberetning af kundernes CPR-numre til SKAT, iagttagelse af hvidvasklovens regler, deltagelse i onlinekasinospil eller medielicens.

  2. Virksomheden har indhentet kundens forudgående samtykke, og der er et sagligt formål med at indsamle CPR-nummeret.


Kravet om indhentelse af et gyldigt samtykke er opfyldt, hvis kunden afgiver samtykket frivilligt, hvis det klart og utvetydigt fremgår, hvad kunden giver samtykke til, at CPR-nummeret må behandles, hvem der kan bruge CPR-nummeret og til hvilke formål. Ifølge Datatilsynet er kravet om relevant og sagligt formål opfyldt i løbende mellemværender mellem virksomheden og kunden, f.eks. abonnementer og medlemsskaber indgået med mobiltelefonselskab, fitnesscenter, lejeforhold, eller hvor virksomheden stiller et produkt til rådighed.

Der kan være tale om et løbende mellemværende, selvom kunden har forudbetalt et abonnement. Hvis virksomheden har en saglig begrundelse for at bede om CPR-nummeret, skal det klart og tydeligt oplyses, at registrering af CPR-numre er en forudsætning for at indgå aftalen med virksomheden.

HVORNÅR VIL DET VÆRE I STRID MED REGLERNE AT REGISTRERE SINE KUNDERS CPR-NUMRE?
Det vil være i strid med reglerne at registrere sine kunders CPR-numre, hvis virksomheden ikke har indhentet kundens forudgående samtykke, der skal være frivilligt, informeret og konkret, eller hvis betingelserne om saglighed ikke er opfyldt. Det betyder, at selvom en virksomhed har indhentet kundens forudgående samtykke, kan reglerne være overtrådt, hvis kravet om saglighed ikke også er opfyldt. Ifølge de nye regler vil kravet ikke være opfyldt i følgende tilfælde:

  • Kunden betaler kontant for en vare, der udleveres, og der er ikke efterfølgende et vedvarende forhold mellem virksomheden og kunden.

  • Køb i en forretning/e-handel med betalingskort eller mobiltelefon, og hvor der ikke efterfølgende er et løbende mellemværende mellem virksomheden og kunden.

  • Udlevering af varer eller returnering af varer.

  • Kreditvurdering i kreditoplysningsbureauer.

  • Dialog med potentiel kunde eller nuværende kunde om salg.


Læs mere om de nye retningslinjer her.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
08/04/2024
E-handel og markedsføring
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
04/04/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Finansiering og bankret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted