Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye regler for reelle ejere pr. 10.1.2020

Focus Advokater
21/09/2019
Nye regler for reelle ejere pr. 10.1.2020
Focus Advokater logo
I det nye år skærpes selskabers pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere. De nye regler øger selskabers risiko for tvangsopløsning, og selskaber bør derfor fremadrettet være opmærksomme på, at deres oplysninger om reelle ejere er korrekte og ajourførte.


 

Oplysningspligt

Enhver fysisk eller juridisk person, som direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer et kapitalselskab, vil fremadrettet efter anmodning være forpligtet til at videregive oplysninger om ejerforholdet (almindelige identifikationsoplysninger) til personer eller virksomheder, der i henhold til hvidvaskningsloven er pålagt at udføre kundekendskabsprocedurer.


Krav om årlig undersøgelse og ajourføring


Kapitalselskaber skal mindst én gang årligt og som minimum på regnskabsmødet, hvor selskabets ledelse godkender årsrapporten, undersøge og sikre, at selskabets registrerede oplysninger om reelle ejere er retvisende og ajourførte. Dette krav bliver med de nye regler specificeret i selskabsloven. Konkrete forhold, herunder hvis et kapitalselskab har en stor ejerkreds eller ofte har skift i ejerkredsen, kan dog medføre, at det er nødvendigt for kapitalselskabet at foretage mere end én årlig undersøgelse og ajourføring af kapitalselskabets reelle ejere.


Tvangsopløsning ved mangelfuld registrering


De nye regler medfører, at kapitalselskaber kan tvangsopløses, hvis der foreligger mangelfuld registrering og dokumentation på selskabers undersøgelse og ajourføring af de reelle ejere. Erhvervsstyrelsen vil i første omgang henvende sig til kapitalselskabet med påbud om berigtigelse af oplysningerne. Imødekommes påbuddet ikke, vil kapitalselskabet blive tvangsopløst.


Vores anbefaling


Vi anbefaler, at kapitalselskaber allerede nu sikrer, at de har ajourført deres oplysninger om reelle ejere både internt men også hos Erhvervsstyrelsen. På ledelsens regnskabsmøde bør reelle ejere desuden være et punkt på dagsordenen.

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
26/02/2024
EU-ret, Selskabsret, Øvrige
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
28/02/2024
EU-ret, Finansiering og bankret, Selskabsret
Har I styr på jeres ejerforhold?
Har I styr på jeres ejerforhold?
11/03/2024
Selskabsret, Compliance
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Valg af selskabsform
Valg af selskabsform
12/04/2024
Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted