Nye regler for andelsboligforeninger er trådt i kraft

Reglerne får betydning for godt 9.000 andelsboligforeninger og deres ca. 210.000 medlemmer.

Den 22. maj 2018 blev lovforslag L177 om ændring af lov om andelsboligforeninger vedtaget. Lovændringen er netop trådt i kraft her den 1. juli, og reglerne får betydning for godt 9.000 andelsboligforeninger og deres ca. 210.000 medlemmer.

Du kan finde det vedtagne lovforslag her.


Baggrunden for de nye regler

Ændringerne kommer som led i aftalen ”Mere robuste andelsboligforeninger”, som regeringen indgik med en række af de øvrige partier tilbage i november 2017. Formålet med ændringerne er at komme en række problemstillinger i tilknytning til andelsboligforeninger til livs, herunder eksempelvis nødlidende foreninger og andelshavere, der spekulerer i at kunne bo billigere ved at lade deres forening gå konkurs, for derefter at kunne fortsætte som lejere til en billigere husleje.

Derudover er formålet med nogle af de nye tiltag at bidrage til den økonomiske robusthed af andelsboligforeningerne og sikre, at foreningerne ikke bliver økonomisk tynget af et vedligeholdelsesefterslæb. Reglerne sigter således overordnet på, at der skabes et bedre værn mod, at andelsboligforeninger kommer i økonomiske vanskeligheder, og at der fremadrettet kun stiftes levedygtige andelsboligforeninger.


Overblik over de væsentligste nye tiltag:

• Ved stiftelsen af en andelsboligforening vil der fremover skulle udarbejdes en 15-årig vedligeholdelsesplan for andelsboligforeningens ejendom. Denne skal opdateres løbende og mindst hvert femte år.


• Stiftelsesbudgettet skal fremover dække en periode på mindst 15 år (mod de nuværende 10 år).


• Lånegrænsen for afdragsfrie lån i forbindelse med stiftelse af nye andelsboligforeninger begrænses til 40 % af købesummen, og der indføres samtidig en karensperiode på tre år fra stiftelsestidspunktet. Dette medfører, at andelsboligforeningerne tidligst kan optage yderligere afdragsfrie lån eller omlægge lån til afdragsfrihed med virkning tre år efter foreningens stiftelsestidspunkt.


• Der indføres også – i lighed med hvad der gælder for finansiering af køb af ejer- eller fritidsbolig – et krav om egenfinansiering på 5 % af købesummen, når man køber en andelsbolig. Udbetalingskravet bliver fastsat i god skik-bekendtgørelsen for boligkredit.


• Erhvervsministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler om vurderingsprincipper og hvilke personer der kan udarbejde valuarvurderinger. Formålet med dette er at sikre mere retvisende valuarvurderinger, og at andelshaverne dermed ikke betaler overpris.


• Forældelse af rådgiveransvaret for finansielle virksomheder, advokater, revisorer, administratorer eller andre, der erhvervsmæssigt yder rådgivning til en andelsboligforening om lån og kreditter, forlænges fra 3 til 6 år.


• For andelsboligforeninger, der opløses som følge af salg af andelsboligforeningens ejendom på tvangsauktion eller som følge af andelsboligforeningens konkurs, indsættes der regler om lejefastsættelse, forudbetalt leje og depositum, som gælder for de tidligere andelshavere.


• Der indsættes endvidere en generalklausul, som skal modvirke, at en generalforsamling træffer beslutninger, som kan skaffe visse andelshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre andelshaveres eller andelsboligforeningens bekostning.

Ønsker du rådgivning i forbindelse med køb af en andelsbolig eller anden bolig, kan du kontakte advokat Stefan W. von Fintel, som står klar til at yde kvalificeret rådgivning i forbindelse med boligkøb eller andre problemstillinger vedrørende fast ejendom.

 



 

---