Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Den nye markedsføringslov er nu vedtaget

Bech Bruun
27/04/2017
Den nye markedsføringslov er nu vedtaget
Den 25. april 2017 blev lovforslaget til den nye markedsføringslov endeligt vedtaget, og loven er nu en realitet. Den nye markedsføringslov træder i kraft den 1. juli 2017.
Vedtagelsen af den nye markedsføringslov skal ses i lyset af ønsket om at forenkle og overskueliggøre markedsføringsloven og samtidig bringe loven på linje med EU-reguleringen på området. EU-direktiver, og særligt direktivet om urimelig handelspraksis (”handelspraksisdirektivet”), har gennem årene været fundamentet for udformningen af markedsføringslovens centrale bestemmelser. EU-Kommissionen har dog tidligere udtalt, at Danmark på flere punkter ikke har implementeret handelspraksisdirektivet korrekt. Dette skal den nye markedsføringslov gøre op med.

Den nye markedsføringslov er samtidig udtryk for et ønske om at sikre gode og ensartede forbrugerforhold, der er opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, som har givet virksomhederne nye måder at markedsføre sig på, fx ved brug af sociale medier.


Markedsføring af egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser

En af de væsentligste ændringer med den nye markedsføringslov vedrører reglerne om uanmodet henvendelse ved elektronisk post (”spam-reglerne”). Disse lempes fremover, i den forstand at der sker en udvidelse af den erhvervsdrivendes mulighed for uden forudgående samtykke at markedsføre ”egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser”. Fremover vil de forventninger, som den erhvervsdrivende har skabt hos modtageren, være afgørende ved fortolkningen af begrebet ”egne tilsvarende produkter”.

Begrebet ”egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser” er dog i lovens endelige version blevet indsnævret i forhold til det, som det oprindelige lovforslag lagde op til. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik således, at hvis en kunde køber et par bukser i et stormagasin, der sælger mange forskellige typer af varer, og i den forbindelse har afgivet sin e-mail-adresse, kan stormagasinet efterfølgende sende reklame for det øvrige varesortiment. I betænkningen er dette efterfølgende blevet præciseret således, at stormagasinet  alene kan sende reklame inden for samme produktkategori. I eksemplet med bukser kan der således sendes reklame vedrørende  beklædning, men ikke vedrørende andre varegrupper som fx legetøj. Den erhvervsdrivende har heller ikke mulighed for at udvide produktkategorien ved at præcisere dette over for kunden.


Andre væsentlige ændringer

Den nye markedsføringslov indeholder desuden følgende øvrige væsentlige ændringer:

  • Sprogkravet for garantier ændres, så der alene stilles krav om, at en garanti skal være affattet på dansk, såfremt markedsføringen er på dansk. Derudover ophæves forbuddet mod indholdsløse garantier, da dette område er fuldt reguleret i medfør af lovens vildledningsbestemmelser og af bekendtgørelsen om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.

  • Forbrugerombudsmanden bliver tillagt udvidede kontrolbeføjelser. De udvidede beføjelser vil blandt andet give Forbrugerombudsmanden mulighed for at foretage elektronisk spejling og medtage materiale i digital form i forbindelse med kontrolundersøgelser.

  • Forpligtelsen for erhvervsdrivende til at give en vejledning i forbindelse med salg af produkter ophæves. En sådan pligt vil i langt de fleste tilfælde følge af lovens vildledningsbestemmelser, ligesom der efter købeloven gælder en vejledningspligt, som kan håndhæves efter markedsføringslovens god skikbestemmelser.


Med den endelige vedtagelse af den nye markedsføringslov er forslaget om at udvide muligheden for at sende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke til erhvervsdrivende udgået (§ 10, stk. 3 i det oprindelige lovforslag). Denne udvidelse var ellers materielt set den væsentligste ændring i forhold til den nuværende markedsføringslov, men der har altså ikke været politisk opbakning til gennemførelse heraf.

Den nye markedsføringslov træder i kraft den 1. juli 2017, og du kan læse ordlyden af den endelige lov her.



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
08/04/2024
E-handel og markedsføring
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
04/04/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Finansiering og bankret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted