Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny vejledning om miljøaktivitetsbekendtgørelsen sendt i høring

Bech Bruun
04/07/2017
Ny vejledning om miljøaktivitetsbekendtgørelsen sendt i høring
Et udkast til vejledning om den nye miljøaktivitetesbekendtgørelsen er sendt i høring. Vejledningen  skal sikre rammerne for bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Den 23. maj 2016 blev bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter vedtaget. Som konsekvens heraf har Miljøstyrelsen sendt et udkast til vejledning af miljøaktivitetsbekendtgørelsen og regulering af visse midlertidige aktiviteter i offentlig høring.

Formålet med vejledningen om miljøaktivitetsbekendtgørelsen og regulering af visse midlertidige aktiviteter er at skabe et ensartet grundlag for kommunerne,  så de kan vurdere og sagsbehandle midlertidige aktiviteter efter § 2 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Vejledningen kommer alene til at omhandle den del af miljøaktivitetsbekendtgørelsen, der omhandler visse midlertidige aktiviteter nævnt i bekendtgørelsens § 2, herunder bygge- og anlægsarbejder og andre arbejder i relation hertil.


Vejledningens indhold


Vejledningens første del beskriver mulighederne for at tilrettelægge sagsbehandlingen og reguleringen af aktiviteter af mindre miljømæssig betydning. Vejledningens anden del beskriver mulighederne for at regulere større projekter, der ikke kan reguleres efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen og dermed heller ikke efter forskrifter, som er udstedt med hjemmel i bekendtgørelsen.

Endvidere indeholder udkastet til vejledningen en beskrivelse af formål og indhold af anmeldelser og kommunale forskrifter samt afgrænsning til de projekter, der falder uden for miljøaktivitetsbekendtgørelsens rammer. I udkastet omtales endvidere de miljøforhold, der oftest bør tages i betragtning. Derudover omfatter udkastet til vejledningen eksempler på oplysninger, som kan indhentes ved anmeldelse, samt eksempler på indholdet i en forskrift, og  hvornår et bygge- og anlægsarbejde eller aktivitet har en sådan karakter, at det må formodes at falde uden for miljøaktivitetsbekendtgørelsens anvendelsesområde - og således også uden for, hvad en lokal udstedt forskrift kan dække.

Endelig omfatter udkastet til vejledningen en gennemgang af regulering af bygge- og anlægsarbejder ved anvendelse af § 42-påbud, derunder indhold af påbud og klageregler.


Bech-Bruuns kommentarer


Vejledningen skal ses som en konsekvens af de mange metro-sager, der har været de seneste år. Metro-sagerne har rejst spørgsmålet om miljøaktivitetsbekendtgørelsens  rækkevidde Miljøaktivitetsbekendtgørelsen og den hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, den er udstedt efter, åbner nemlig kun mulighed for at regulere aktiviteter af mindre miljømæssig betydning. Bygge- og anlægsarbejder med potentielt store miljømæssige konsekvenser kan derfor ikke reguleres efter bekendtgørelsen og således heller ikke efter forskrifter udstedt med hjemmel i bekendtgørelsen.

Det må formodes, at det med den nye vejledning vil blive lettere for kommunerne i fremtiden at vurdere, om et projekt ligger inden eller uden for miljøaktivitetsbekendtgørelsens anvendelsesområde, og hvordan reguleringen i begge tilfælde bør gennemføres.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
18/01/2024
Miljøret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
12/04/2024
Miljøret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted