Statsforvaltningen har i en ny udtalelse vurderet, at der ikke forelå inhabilitet i en sag om byrådsmedlemmer, der også sad i bestyrelsen for kommunens 100 %-ejede forsyningsselskab. Udtalelsen kan give anledning til usikkerhed i fremtidige sager af tilsvarende karakter
I den konkrete sag tog Statsforvaltningen stilling til, om bestyrelsesmedlemmerne var inhabile i forbindelse med byrådsbehandlingen af en aftale mellem kommunen og forsyningsselskabet om et klimatilpasningsprojekt. Byrådet statuerede selv inhabilitet hos de byrådsmedlemmer, der også var medlemmer af forsyningsselskabets bestyrelse.
Byrådet begrundede inhabiliteten med, at aftalen mellem kommunen og forsyningsselskabet om fordelingen af omkostningerne til projekterne kunne sammenlignes med indgåelsen af en privatretlig aftale, hvor der kunne være modsatrettede interesser hos kommunen og forsyningsselskabet. Der kunne derfor rejses tvivl om bestyrelsesmedlemmernes upartiskhed.
Statsforvaltningen når derimod i sin udtalelse frem til det modsatte resultat. Statsforvaltningen nævner de fire typetilfælde af inhabilitet, som er specificeret i
”Rapport vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber” fra 2006. Af rapporten fremgår det, i hvilke fire tilfælde der kan være grundlag for at statuere inhabilitet, hvis et byrådsmedlem behandler en sag om et aktie- eller anpartsselskab og byrådsmedlemmet samtidig er medlem af selskabets bestyrelse efter udpegelse fra kommunen.
Selvom der i den konkrete problemstilling er tale om en privatretlig aftale, som kunne give anledning til inhabilitet, konstaterer Statsforvaltningen, at det må bero på en konkret vurdering, om der i det foreliggende tilfælde kan statueres inhabilitet. Statsforvaltningen finder ikke, at der foreligger konkrete forhold, som kan antages at indebære en risiko for, at kommunens beslutninger vil blive påvirket af uvedkommende hensyn. På denne baggrund finder Statsforvaltningen ikke, at der kan statueres inhabilitet.
Statsforvaltningen begrunder deres opfattelse med, at kommunen ikke har redegjort for, at der forelå sådanne konkrete omstændigheder, der kunne begrunde inhabilitet. Det fremgår imidlertid ikke af udtalelsen, hvilke konkrete forhold Statsforvaltningen lagde vægt på – eller manglede – i sin vurdering af sagen. Udtalelsen kan rejse en række spørgsmål i forhold til, hvornår en privatretlig aftale mellem en kommune og kommunens forsyningsselskab kan medføre inhabilitet, herunder om det kan have haft betydning, at den aftale, som parterne skulle indgå, er indgående reguleret i bekendtgørelsen om medfinansieringsprojekter.
