Ny telelov skal sikre bedre vilkår for konkurrencen på telemarkedet og skabe ny, digital infrastruktur

Et nyt lovforslag sigter mod en modernisering af telelovgivningen gennem fremmelse af investeringsincitamenter, harmoniseret forvaltning og større forbrugerbeskyttelse samt udbredelse af fiber- og 5G-netværk. Det skal sikre bedre vilkår for konkurrencen på telemarkedet samt øge etablering af ny og moderne teleinfrastruktur.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har for nylig sendt et nyt lovforslag på teleområdet i høring. Forslaget er udarbejdet med afsæt i det såkaldte ”Teleforlig” fra maj 2018 og implementerer dele af Teledirektivet (European Electronic Communications Code, ”EECC”), hvis mål er at fremme EU’s vision om et europæisk ”gigabit-samfund” i 2025.

Det overordnede sigte med det nye lovforslag er at fremme investeringsincitamenter og udbredelse af højhastighedsbredbånd i hele Danmark samt sikre, at Danmark er i front med udviklingen af et 5G-netværk.


Hovedområderne i det nye lovforslag

Lovforslaget indeholder fire hovedområder:

  1. Stimulering af incitamenter til at investere i digital infrastruktur med sigte på udbredelse af moderne kommunikationsnet og -tjenester i hele Danmark
  2. En mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og højere grad af forudsigelighed mht. tildeling af frekvenstilladelser
  3. Større forbrugerbeskyttelse, der sikrer gennemsigtighed og understøttelse af forbrugernes valgfrihed
  4. Fremmelse af udrulning af ny digital infrastruktur med særligt henblik på udbredelse af fx 5G-netværk.


Stimulering af investeringsincitamenter

Lovforslaget sigter mod at gøre det nemmere for brancheaktører, herunder både ejere af telenet og tjenesteudbydere, at planlægge og foretage langsigtede investeringer. Dette gøres gennem en række forslag, der øger forudsigeligheden og fremmer gennemsigtige procedurer, navnlig i forhold til regulering af konkurrencen.


Harmoniseret forvaltning

Som led i sigtet på at øge incitamentet til at foretage nye og flere investeringer i etablering af ny infrastruktur, er der med baggrund i Teledirektivet sat fokus på en større grad af regulatorisk forudsigelighed. Lovforslaget indeholder af denne grund en minimumsvarighed på 20 år for tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til trådløst bredbånd. Dette vil navnlig sige de radiofrekvenser til mobilkommunikationstjenester, der tildeles på baggrund af frekvensauktioner.


Større forbrugerbeskyttelse

Gennemskuelighed og understøttelse af forbrugernes valgfrihed skal være med til at øge forbrugerbeskyttelsen på teleområdet. Dette gøres blandt andet gennem fokus på forbrugeroplysning og implementering af krav om udarbejdelse af et aftaleresumé, der skal udleveres ved indgåelse af nye aftaler. Aftaleresuméet skal sætte forbrugerne i stand til lettere at kunne overskue aftalen for dermed at kunne sammenligne udbudsmulighederne på tværs af udbydere og tjenester. Desuden udvides anvendelsesområdet for en række af forbrugerreglerne til også at omfatte internetbaserede kommunikationstjenester, der ikke anvender telefonnumre til at dirigere kommunikation, dvs. navnlig app- og internetbaserede beskedtjenester.


Fremmelse af udrulning af ny digital infrastruktur

Med det nye lovforslag implementeres en adgang for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til efter rimelig anmodning at opsætte trådløse adgangspunkter med begrænset ræddevidde via offentlige myndigheder og private fysiske eller juridiske personer, der kontrollerer eksisterende fysisk infrastruktur eller gadeinventar. Hermed simplificeres etableringen af ny infrastruktur til fx 5G-netværk, som vil have betydning for dæknings- og kapacitetsudfordringer ved mange samtidige brugere.

Lovforslaget kan tilgås her


Øget dataforbrug under COVID-19-krisen

Med det nye lovforslag er der sat særligt fokus på udbredelse af fibernet og det kommende 5G-mobilnetværk, der skal sikre netværksdækning i hele landet.

Behovet for udbredelse af højhastighedsbredbånd er særligt blevet illustreret under regeringens nedlukningsperiode i forbindelse med COVID-19, hvor mange danskere blandt andet har været nødsaget til at arbejde hjemmefra. Konkret er internettrafikken steget med 40-50 % under COVID-19-krisen.

Fibernettet er dog bygget til langt større mængder data og er dermed egnet til at håndtere det øgede dataforbrug, som også må forventes i fremtiden.

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at fibernettet er en af de mest populære digitale infrastrukturer blandt danskerne, idet væksten i antallet af fibernetabonnementer har sat danmarksrekord for tredje år i træk med 87.000 nye abonnementer på blot ét år.


Bech-Bruuns kommentar

Det nye lovforslag og den nye regulering på EU-plan med fokus på investeringsmuligheder samt højhastighedsbredbånd i hele EU illustrerer den betydning, som teleområdet har for såvel industrien som private, idet bedre dækningsmuligheder øger incitamentet til etablering i andre dele af landet, end hvor befolkningstætheden er størst.

Hos Bech-Bruun forventer man derfor, at der også i fremtiden vil være stort fokus på investeringer og udvikling inden for telesektoren, der skaber nye muligheder for vækst og konkurrence i branchen.

Af særlig stor betydning er desuden udvidelsen af anvendelsesområdet for de teleretlige regler til også at omfatte såkaldte ”nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester”, dvs. alle former for e-mail, beskedtjenester og gruppechat.

Traditionelt har sådanne tjenester været opfattet som informations- og indholdstjenester, mens alene traditionelle kommunikationstjenester baseret på fastnet- og mobiltelefoni er blevet betragtet som kommunikationstjenester i telelovgivningens forstand. Afgrænsningen af, hvilke tjenesteudbydere der reguleres af teleloven, skal fremover ikke baseres på rent tekniske parametre, men snarere bygge på en funktionel tilgang, henset til at mange slutbrugere i dag i stedet for traditionelle telefonitjenester anvender tilsvarende elektroniske, internetbaserede tjenester som internettelefoni, (app-baserede) beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester.

Denne ændring får primært betydning i forhold til forbrugerreglerne i telelovgivningen, idet disse nye typer tjenester fremover også vil skulle overholde navnlig reglerne om forbrugerinformation, der følger af telelovgivningen.

Høringsfristen for det nye lovforslag er den 26. juni 2020. Bech-Bruun følger udviklingen tæt og vil sende opdateringer ud, ligesom vi vil yde konkret rådgivning om virkningerne.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her

Artiklen er forfattet af: