Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny spamvejledning sendt i høring

Bech Bruun
30/10/2018
Ny spamvejledning sendt i høring
Et nyt udkast til Forbrugerombudsmandens spamvejledningen er sendt i høring. Udkastet er i høring hos forskellige interessenter indtil den 26. oktober 2018. Den endelige vejledning forventes offentliggjort kort tid herefter. Den nye vejledning omhandler i modsætning til de tidligere vejledninger udelukkende virksomheders henvendelser via elektronisk post (fx e-mail, sms og sociale medier). Reglerne om virksomheders henvendelser via andre metoder er beskrevet på Forbrugerombudsmandens hjemmeside under ”Hvad gælder?”. Forbrugerombudsmanden forventer at udarbejde en vejledning om telefoniske henvendelser i 2019.


 

Spamvejledningen er blevet revideret flere gange på baggrund af ændringer i lovgivningen og ny praksis siden dens første offentliggørelse i 2002. Vejledningen blev senest revideret i december 2013

Forbuddet mod uanmodede elektroniske henvendelser følger af markedsføringslovens § 10, som med enkelte overvejende sproglige ændringer erstatter den tidligere markedsføringlovs § 6.

Erhvervsdrivende må ikke sende elektronisk post til nogen med henblik på markedsføring, medmindre modtageren forudgående har givet sit samtykke. Forbuddet gælder over for enhver modtager – både forbrugere, virksomheder, offentlige myndigheder mv.

Hvis en række betingelser er opfyldt, kan virksomheder dog godt sende markedsføring til tidligere eller eksisterende kunder om produkter, som svarer til dem, kunden har købt.


Nye regler for samtykke siden 25. maj 2018


Hvis erhvervsdrivende forudgående lovligt har indhentet gyldigt samtykke, må de gerne sende direkte markedsføring med elektronisk post.

Som følge af ikrafttrædelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven den 25. maj 2018 blev reglerne for indhentelse af gyldigt samtykke ændret. Den nye spamvejledning henviser til principperne i Datatilsynets og Justitsministeriet vejledning om samtykke fra november 2017. Det følger heraf, at et samtykke for at være gyldigt skal være frivilligt, informeret og specifikt.

Det skal tydeligt fremgå, hvilke virksomheder personen vil modtage markedsføring fra, hvordan personen vil blive kontaktet, og det skal være tydeligt, hvilke produkter eller kategorier af produkter virksomheden vil sende markedsføring om.

I forbindelse med indhentelse af samtykket skal det som noget nyt oplyses, at samtykket kan trækkes tilbage. Det gælder for samtykker indhentet efter 25. maj 2018.

Minimumsalderen for afgivelse af gyldigt samtykke blev ved ikrafttrædelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven sat ned til 13 år. Dette gælder ifølge den nye vejledning også for samtykke til markedsføring.


Sociale medier


Som noget nyt har Forbrugerombudsmanden beskrevet spamreglerne i forhold til sociale medier særskilt i et bilag til vejledningen.

Definitionen af elektronisk post er teknologineutral og skal fortolkes bredt. De forskellige funktioner, som sociale medier byder på, har både været genstand for debat og flere sager.

Forbrugerombudsmanden har i nyere udtalelser om brug af sociale medier til markedsføring taget stilling til konkrete funktioner på sociale medier, hvor bl.a. ”Inviter til side”-funktionen på Facebook blev vurderet omfattet af spamforbuddet. Bech-Bruuns kommentarer til udtalelsen kan findes her.

I bilaget til vejledningen bliver forskellige kendte og anvendte funktioner gennemgået en for en i forhold til spamforbuddet.

Hvis indholdet kan betragtes som markedsføring, vil privatbeskeder, notifikationer, kommentarer og tags målrettet bestemte personer som udgangspunkt være elektronisk post og dermed være omfattet af spamforbuddet.

Omvendt vil opslag, samt opfordinger til at give likes på opslagene, som udgangspunkt ikke blive betragtet som elektronisk post og vil derfor ikke være omfattet af spamforbuddet. Hvis opfordringen til at like bliver sendt via en privatbesked, notifikation, kommentar eller et tag, vil opfordringen dog være omfattet.


Bech-Bruuns kommentar


Med den nye markedsføringslovs ikrafttrædelse sidste år og den generelle udvikling på området er en opdatering af spamvejledningen imødeset.

Det er hensigten, at vejledningen skal fungere som et praktisk redskab til, hvornår og hvordan virksomheder må sende markedsføring via elektronisk post. Vejledningen besvarer da også en række generelle og konkrete spørgsmål, som virksomheder kan have gavn af til vurderingen af en konkret markedsføringspraksis.

Omvendt er der stadig plads til fortolkning i forhold til flere af spørgsmålene, herunder hvordan besvarelse af kundehenvendelser på sociale medier skal forstås, hvor specifikt et samtykke egentlig skal være, ligesom der kunne være plads til yderligere branchespecifikke eksempler på tilsvarende produkter. Dette bliver også påpeget i høringssvarene, men om det giver anledning til ændringer inden den endelige offentliggørelse, ved vi endnu ikke.

Udviklingen og metoderne for markedsføring er i konstant udvikling, og vi følger naturligvis løbende med i, hvordan nye metoder skal fortolkes. Vores eksperter er klar til at hjælpe dig og din virksomhed.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
08/04/2024
E-handel og markedsføring
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
04/04/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Finansiering og bankret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted