Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny retssikkerhedspakke på skatteområdet

TVC Advokatfirma
04/06/2018
Ny retssikkerhedspakke på skatteområdet

Nye initiativer skal sikre virksomheder og borgere en hurtigere vej gennem klagesystemet på skatteområdet. Samtidig rummer retssikkerhedspakken forslag om, at skatte- og afgiftsydere skal afskæres fra at fremlægge nye oplysninger under hele sagsforløbet. Dette forslag er dog ifølge skatteadvokat Torben Bagge en direkte svækkelse af skatte- og afgiftsydernes retssikkerhed.




Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterede i går den fjerde retssikkerhedspakke, som skal nedbringe behandlingstiden for de helt borgernære sager til 12 måneder. For nuværende er vejen gennem klagesystemet på skatteområdet kringlet, og borgerne venter lang tid på at få afgjort deres klagesager.

Skatteadvokat Torben Bagge, der til dagligt er leder af TVC Advokatfirmas skatteprocesafdeling, som løbende fører mere end 1.200 skatte- og afgiftsager i det administrative klagesystem og ved domstolene, ser positivt på det nye initiativ:

“Jeg hilser initiativet meget velkommen og synes, det er glædeligt, at Skatteministeren fortsat har fokus på at sikre skatte- og afgiftsydernes retssikkerhed, da der helt utvivlsomt er behov for dette. Det er i den forbindelse også rigtig fint, at der med retssikkerhedspakken er fokus på netop sagsbehandlingstiderne, der utvivlsomt er for lange,” udtaler Torben Bagge.


Skatteministeren vil afskære skatteyderne fra at fremlægge nye oplysninger under sagsforløbet


I skatteklagesystemet er der ifølge Skatteministeriets pressemeddelelse af 31. maj 2018 en række særregler og -procedurer, der kun eksisterer på skatteområdet. Disse forhold bidrager til at forlænge sagsbehandlingstiderne.

Retssikkerhedspakken rummer derfor et forslag om, at skatte- og afgiftsydere skal afskæres fra at fremlægge nye oplysninger under hele sagsforløbet. Dette er Torben Bagge dog mere betænkelig ved:

”… Når det så er sagt, er jeg omvendt dybt betænkelig ved den del af retssikkerhedspakken, som indeholder et forslag om, at skatte- og afgiftsydere skal afskæres fra at fremlægge nye oplysninger under hele sagsforløbet. Dette forhold mener jeg ligefrem, er en direkte svækkelse af skatte- og afgiftsydernes retssikkerhed og i direkte strid med de grundlæggende hensyn, som den almindelige forvaltningsret er baseret på, og som skattemyndighederne er underlagt. De administrative klagemyndigheder er netop indført med henblik på at sikre, at fejl bliver rettet, hvilket der ikke er garanti for, såfremt de dele af forslaget gennemføres. Tværtimod vil det efter min klare opfattelse medføre flere fejlagtige administrative afgørelser, og således et forøget antal domstolssager med deraf følgende forlængede sagsbehandlingstider – direkte i strid med retssikkerhedspakkens formål,” forklarer Torben Bagge.

Torben Bagge har den 31. maj udtalt sig til DR TV Avisen den 31. maj 2018 om den nye retssikkerhedspakkes betydning for borgere og virksomheder. Se hele indslaget ved at klikke her.


Står du med en skatteretlige problemstilling?


Såfremt du har spørgsmål til den nye retssikkerhedspakke eller eksempelvis er involveret i en skatte- eller afgiftssag og ønsker en nærmere, uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte partner, advokat (H) Torben Bagge.


 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted