Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny lov om forsikringsformidling – har du husket at genregistrere dig?

NJORD Law Firm
05/02/2019
Ny lov om forsikringsformidling – har du husket at genregistrere dig?

Den nye lov om forsikringsformidling, der implementerer forsikringsdistributionsdirektivet (IDD), trådte i kraft den 1. oktober 2018. Loven er relevant for alle, der beskæftiger sig med forsikringsformidling; herunder i forbindelse med transportforsikring eller søforsikring.



De nye regler afløser den tidligere lov om forsikringsformidling. Hvis man således formidler forsikringer, skal man have tilladelse hertil af Finanstilsynet. Har man ikke forsikringsformidling som sin hovedbeskæftigelse, skal man registres som accessorisk forsikringsformidler hos Finanstilsynet.

Har man hidtil haft tilladelse eller været registreret som forsikringsformidler – accessorisk forsikringsformidler, agent eller underagent - så skal man ansøge på ny samt genregistreres. Har man ikke hidtil været anmeldt eller registreret, i anledning af den formidlingsaktivitet som udføres, skal man få fulgt op på, om man rent faktisk skal have tilladelse eller registreres hos Finanstilsynet.


Udøver man allerede forsikringsformidling


Hvis man som virksomhed allerede udøver forsikringsformidling og er omfattet af anvendelsesområdet for de nye regler, skal man søge Finanstilsynet om ny tilladelse og genregistrering. Virksomhedsansøgninger er omfattet af en overgangsordning på seks måneder, hvorefter den nuværende registrering bortfalder. Virksomheder skal således ansøge senest den 1. april 2019.

Har man været omfattet af den tidligere lov som forsikringsagent eller underagent, skal man også rette henvendelse til Finanstilsynet med henblik på at blive registreret på ny. Dette skyldes blandt andet, at der med den nye forsikringsformidlingslov er indført skærpede krav til disses kompetencer, som nu er omfattet af den samlede betegnelse ´forsikringsformidlere´. Man skal derfor sørge for at undersøge, hvilke kompetencekrav man er underlagt og i den forbindelse tage den relevante prøve. De skærpede kompetencekrav fremgår af kompetencekravsbekendtgørelsen bilag 1-11

Læs kompetencekravsbekendtgørelsen her

Tilsvarende for virksomheder er personer, der udøver forsikringsformidling i en virksomhed, også omfattet af en overgangsordning. Denne er dog på tre år, og man har derfor helt til den 1. oktober 2021 til at overholde de nye skærpede kompetencekrav. Man skal være opmærksom på, at man kun kan fortsætte med at udøve samme type forsikringsformidling, som man har udøvet indenfor de seneste tre år – altså i perioden den 1. oktober 2015 til den 1. oktober 2018. Hvis man ønsker at udøve en ny type, skal man, for at kunne dette, bestå en prøve. Alternativt kan den nye type udøves under opsyn.


Nye forsikringsformidlere


Hvis man som virksomhed ønsker at påbegynde forsikringsformidling, skal man ansøge om dette, inden formidlingen påbegyndes.

Ønsker man at udøve forsikringsformidling, skal den ansvarlige for formidlingen i virksomheden bestå den relevante prøve for de specifikke kompetencekrav i kompetencebekendtgørelsens bilag 1-11, som gælder for denne. Indtil prøven bestås, kan man dog udøve forsikringsformidling under opsyn.

Ansøgning foregår via Finanstilsynets elektroniske ansøgningssystem.

 

 

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
20/12/2023
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
28/12/2023
Forsikring og erstatning, Familie- og arveret
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
09/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning, Lejeret
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
15/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
26/02/2024
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
28/02/2024
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted