Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny lov: Kommuner kan nu tilbyde gratis WIFI til turister

Horten
11/06/2015
Ny lov: Kommuner kan nu tilbyde gratis WIFI til turister





Nu kan kommunerne tilbyde gratis wifi til internationale turister i byrummet, dog kun via hotspots og begrænset til en time pr. døgn pr. apparat. § 60 b i teleloven træder i kraft 1. juli 2015.


Den 16. december 2014 sendte Erhvervs- og Vækstministeriet et lovforslag i høring. Forslaget indeholdt bl.a. en ny § 60 b i teleloven, der gav kommunerne mulighed for at stille gratis wifi til rådighed for internationale turister i byrummet, så længe der blot var tale om punktvis adgang til wifi (hotspots), og adgangen blev begrænset til en time pr. døgn.

Den 26. maj 2015 blev lovforslaget vedtaget. Den endelige lov giver ikke svar på alle de uklarheder, som forelå i høringsudkastet - læs om udkastet i artiklen Der er håb for de intelligente byer.

UKLARHEDER I LOVEN
Loven gælder alene for områder, der er relevante for internationale turister. Det præciseres ikke i loven, hvornår et område kan karakteriseres som et internationalt "turistområde". I et høringsnotat fra Erhvervs- og Vækstministeriet bemærkes det, at det i praksis ikke vil være muligt at skelne mellem internationale turister og danske borgere. Det er op til den enkelte kommune selv at vurdere og målrette tilbuddet til de lokationer, der er mest relevante for international turisme.

Derudover er det stadig uklart, hvornår et hotspot bliver så stort, at der er tale om et sammenhængende net, der vil falde uden for § 60 b’s anvendelsesområde. Dette giver hverken lovgivningen eller høringsnotatet svar på.

GRATIS ADGANG EN TIME PR. DØGN PR. APPARAT
Der er dog foretaget en enkelt præcisering i § 60 b siden lovforslaget fra 16. december 2014. Det er nemlig tilføjet, at der alene er tale om gratis adgang en time pr. døgn pr. apparat. I ministeriets høringsnotat lægges der vægt på, at internationale turister ofte har adgang til wifi flere steder, f.eks. på hoteller, cafeer m.v., og at den nye bestemmelse kun skal ses som et supplement til turisternes øvrige muligheder for at få adgang til bredbånd.

OVERKAPACITET
Det fremgår af § 60 b, stk. 2, at kommunen skal købe wifi-adgangen af en privat udbyder. Det bemærkes imidlertid i høringsnotatet, at kommunen gennem kommunalfuldmagtsreglerne har mulighed for at sælge overkapacitet i sit net til en privat udbyder, herunder som et led i kommunens indkøb af wifi til turistområder.

ET SKRIDT I RETNINGEN MOD DEN INTELLIGENTE BY
Der er med § 60 b åbnet mulighed for, at kommunerne kan stille gratis wifi til rådighed for internationale turister. Adgangen hertil må dog stadig siges at være ganske snæver. Ikke desto mindre er det et skridt i den rigtige retning for at skabe flere intelligente byer.

§ 60 b træder i kraft 1. juli 2015.

 







 

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
02/01/2024
Energi og forsyning, Offentlig ret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
13/03/2024
Energi og forsyning, Finansiering og bankret
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
02/04/2024
Compliance, Energi og forsyning, Transportret
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted