Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny fransk it-lov skal sikre, at al kildekode fra offentlige myndigheder er frit tilgængelig – men når den franske lovgiver helt i mål?

Bird & Bird
31/10/2016
Ny fransk it-lov skal sikre, at al kildekode fra offentlige myndigheder er frit tilgængelig – men når den franske lovgiver helt i mål?
Al kildekolde fra offentligt finansierede softwareprogrammer i Frankrig skal i henhold til den nye "digital republik"-lov (LOI n° 2016-1321 du 7 octobre 2016 pour une République numérique) være frit tilgængelig for borgere samt andre, som det også er tilfældet for andre offentlige dokumenter. Loven trådte i kraft den 7. oktober 2016.


Lovens oprindelige udgangspunkt var, at al kildekode skulle gøres tilgængelig per default; med andre ord per automatik og uden betaling. Heri lå også et ønske om, at kildekode – og andre dokumenter – skulle leveres i et åbent format, der nemt kunne genbruges og bearbejdes.

Et standpunkt som blandt andet er blevet kritiseret af den franske organisation April, der er pioner inden for gratis og tilgængelig software i Frankrig. Ifølge April indeholder lovens artikel 1 ganske vist et vilkår om tilgængelig kildekode, men den har samtidig en blankocheck for offentlige myndigheder i form af en yderst vidtrækkende undtagelse. Den omdiskuterede undtagelse går på, at offentlige myndigheder kan undlade at give adgang til kildekode, hvis det kan true "sikkerheden i statslige informationssystemer." April udtaler om denne, "at der er tale om en uforholdsmæssig undtagelse, som er forankret i myten om sikkerhed gennem uforståelighed, og som risikerer at fjerne substansen af lovbestemmelsen."

Udover undtagelsen vedrørende sikkerheden i statslige informationssystemer indeholder loven også en mere generel undtagelsesbestemmelse, hvorefter de franske myndigheder kan afvise indsigt med henvisning til national sikkerhed, udenrigspolitiske hensyn, personlig sikkerhed eller politiefterforskning. 

I den endelige version lagde man sig fast på at "opfordre" til gratis og frit software, når statslige myndigheder udvikler, køber eller anvender software. Som tidligere nævnt var der ellers indskrevet i det oprindelige lovudkast, at al statslig software skulle være open source-baseret og gratis. Ikke overraskende blev dette også kritiseret af April, der mener, at en opfordring til frit og tilgængeligt software ikke er tilstrækkeligt til at understøtte det overordnede formål med loven, da en sådan bestemmelse intet selvstændigt, normativt indehold har.

April går endda længere i sin kritik og fremhæver, at loven demonstrerer en slående mangel på politisk rækkevidde, er fuldstændig uden normativt indhold og ganske åbenlyst ikke imødekommer de udfordringer, som samfundet i øjeblikket står overfor. Kun hvis tilgængelig kildekode prioriteres som absolut nummer ét i statslige myndigheder og offentlige institutioner generelt, vil vi kunne understøtte teknologisk uafhængighed og suverænitet over deres informationssystemer.






 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Politisk aftale om AI-forordningen
Politisk aftale om AI-forordningen
28/12/2023
IT- og telekommunikation, Persondata
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted