Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny EU-forordning forbyder geoblocking

Bird & Bird
13/08/2018
Ny EU-forordning forbyder geoblocking
EUs forordning om geoblocking (2018/302) af 28. februar 2018 træder i kraft den 3. december 2018. Den nye forordning, som vil finde direkte anvendelse i Danmark, skal fjerne hindringer for e-handel ved at forbyde forskelsbehandling på grundlag af kunders nationalitet, bopæl eller hjemsted. Forordningen vil have særlig betydning for internationale erhvervsdrivende, der sælger varer online til kunder på tværs af grænserne i EU.

 



Hvad er geoblocking?


Udtrykket "geoblocking" (på dansk "geoblokering") dækker over det forhold, at en erhvervsdrivende afviser en kundes adgang til sin hjemmeside på baggrund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted. Under begrebet falder også tilfælde, hvor der gives adgang til hjemmesiden, men kunden automatisk bliver omdirigeret til en anden hjemmeside. Hertil introduceres også begrebet geodiskriminering, som dækker over tilfælde, hvor sælgeren på sin hjemmeside tilbyder forskellige betingelser for købet, alt efter hvor forbrugeren kommer fra.


Forbud mod diskrimination baseret på lokalitet


Den nye forordning forbyder både geoblocking og geodiskriminering af kunder lokaliseret i andre EU medlemslande. En erhvervsdrivende må således ikke blokere kunder fra andre medlemslandes adgang til en hjemmeside og må ikke anvende forskellige salgs- og leveringsbetingelser for køb af varer eller tjenesteydelser afhængigt af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted. Dette forbud gælder for i) salg af varer, ii) salg af elektronisk leverede tjenesteydelser og iii) tjenesteydelser der leveres inden for et specifikt fysisk område, hvor den erhvervsdrivende driver virksomhed.

Forbuddet gælder for alle onlineforhandlere, når de sælger til både forbrugere og virksomheder i deres egenskab som slutbrugere. Forbuddet gælder derimod ikke, hvor kunden videresælger, udlejer, transformerer, behandler eller underleverer de købte varer eller tjenesteydelser. Herudover finder forbuddet kun anvendelse på grænseoverskridende onlinehandel, og ikke på rent interne handler inden for ét land. Audiovisuelle ydelser såsom Netflix er heller ikke omfattet af de nye regler.

Virksomheder, som er etableret i tredjelande, vil kun være omfattet af forordningen i det omfang de sælger eller har til hensigt at sælge varer eller tjenesteydelser til kunder i EU.


Hvilke sanktioner vil en overtrædelse medføre?


Det er op til hvert medlemsland at sikre, at der træffes effektive, forholdsmæssige og afskrækkende foranstaltninger over for virksomheder, som overtræder forordningen. Hvert medlemsland skal endvidere udpege et eller flere organer til at varetage ansvaret for håndhævelsen af forordningen. Det er endnu uvist, hvilke sanktioner en overtrædelse vil medføre i Danmark.


Bird & Birds kommentarer


Forordningen forpligter ikke erhvervsdrivende til at levere varer i andre lande. Den sikrer derimod, at kunder fra andre EU medlemslande har mulighed for at bestille varer under de samme vilkår som lokale kunder og at kunder har mulighed for at tilgå de samme hjemmesider uanset lokalitet. Derudover fjerner forordningen de nuværende barriere ved at forbyde krav om, at kunden skal have en specifik bopæl, eller at kunden skal bruge en lokal bankkonto eller betalingsmetode, samt ved at forbyde automatisk omdirigering til en anden hjemmeside eller blokering af IP adresser på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Selvom reglerne forbyder diskrimination på baggrund af kunders lokalitet, vil det forsat være muligt at have forskellige priser på hjemmesider, der er målrettet bestemte kundegrupper, og det vil være muligt at begrænse leveringen af varer til et eller flere specifikke områder. Kunden skal blot have mulighed for at købe de samme varer, som den lokale kunde har mulighed for at købe.

De nye regler indebærer, at virksomheder, der sælger varer online, skal gennemgå deres nuværende vilkår og betingelser samt distributions- og leveringsaftaler inden den 3. december 2018 for at sikre compliance med forordningen. Reglerne betyder fx, at det fremover ikke er muligt at indgå distributionsaftaler, der indeholder krav om, at en virksomhed kun må sælge til kunder lokaliseret i sit eget eller andre specifikke medlemslande.

Bird & Bird har udarbejdet en engelsk '6-step guide', der har til formål at hjælpe erhvervsdrivende med at forberede sig på de nye geoblocking regler, som du kan finde her.

 

 



 




 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
08/04/2024
E-handel og markedsføring
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
04/04/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Finansiering og bankret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted