Det er op til de enkelte EU-medlemsstater at fastsætte regler for inhabilitet i forbindelse med udbud, herunder om der skal statueres inhabilitet, når blot der er risiko for partiskhed. At klagere konkret kan påvise inhabilitetens betydning for sagen er derfor ikke nødvendigvis et krav for, at der kan statueres inhabilitet.
DEN NATIONALE SAG
En ny EU-dom, eVigilo-dommen, vedrører en præjudiciel afgørelse af tre forhold, som udsprang af en litauisk sag mellem en ordregiver og en tilbudsgiver.
Den litauiske sag angik en kontrakt udbudt af det litauiske indenrigsministerium om køb af et system til alarmering og oplysning af almenheden. Som del af et konsortium havde eVigilo i konkurrence med et andet konsortium budt på kontrakten. I sin vurdering af tilbuddene inddrog det litauiske indenrigsministerium en vurdering, som var udarbejdet af seks sagkyndige.
eVigilo lagde efterfølgende ad to omgange sag an mod det litauiske indenrigsministerium med påstand om, at fremgangsmåden ved indgåelse af kontrakten var ulovlig. Mens sagen stod på, blev kontrakten tildelt den anden tilbudsgiver. Herefter supplerede eVigilo sit andet søgsmål med nye fakta, idet det kom frem, at tre af den ordregivende myndigheds sagkyndige var kolleger til nogle specialister, som var nævnt i ordremodtagerens tilbud.
DE PRÆJUDICIELLE SPØRGSMÅL
Det første forhold, som blev forelagt EU-Domstolen, omhandlede, hvorvidt en tilbudsgivers tilbud er ulovligt, allerede fordi tilbudsgiver har tætte forbindelser til ordregivers sagkyndige, som skal vurdere tilbuddene.
I sit svar konstaterede Domstolen indledningsvist, at en interessekonflikt medfører risiko for, at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ikke overholdes. Herefter konstaterede Domstolen, at det tilkommer medlemsstaterne at indføre regler til sikring af disse principper. Begrebet partiskhed, kriterierne herfor og retsvirkningen heraf skal således fastlægges i national ret. Det samme skal spørgsmålet om, hvorvidt der skal tages hensyn til, at en eventuel partiskhed har haft indflydelse på ordregivers afgørelse af tildeling af kontrakt. Domstolen konkluderede på den baggrund, at EU-reglerne i princippet ikke er til hinder for at fastslå, at en tilbudsgivers tilbud er ulovligt, allerede fordi tilbudsgiveren har tætte forbindelser til ordregivers sagkyndige, som har vurderet tilbuddene. Det kan desuden ikke kræves, at klageren skal kunne føre bevis for, at de sagkyndige konkret har ageret partisk.
Det andet forhold som blev forelagt Domstolen omhandlede, hvorvidt en tilbudsgiver skal have ret til at klage over udbuddets lovlighed efter den nationale klagefrist, hvis tilbudsgiveren først får kendskab til betingelserne for udbuddet på det tidspunkt, hvor ordregiver oplyser om grundene til sin afgørelse for tildeling.
I sit svar henviste Domstolen til sin egen praksis, som har fastslået, at en effektiv mulighed for at klage kun kan sikres, hvis klagefristen først begynder fra den dato, hvor sagsøgeren havde kendskab til eller burde have kendskab til den angivelige tilsidesættelse af de relevante bestemmelser. Domstolen konstaterede derpå, at det er op til den nationale ret at vurdere, hvorvidt den berørte tilbudsgiver var i stand til at forstå betingelserne for udbuddet. I det tilfælde at de rent faktisk var uforståelige og tilbudsgiver derfor var forhindret i at indgive klage inden klagefristens udløb, vurderede Domstolen, at tilbudsgiveren skal kunne indgive klage, indtil fristen for klager over tildeling af kontrakten udløber.
NATIONALE HABILITETSKRAV
Domstolens dom er udtryk for, at medlemsstaterne selv kan – eller skal – fastsætte regler for inhabilitet, og at disse regler kan være ret vidtgående.
Læs EU-Domstolens afgørelse.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
