Ny EU-dom: Ikke i strid med deltidsloven at varsle ansat fra deltids- til fuldtidskontrakt

I sagen C-221/13 konkluderede EU-domstolen den 15. oktober 2014, at Direktiv 97/81/EF, der ligger til grund for deltidsloven, ikke er til hinder for, at en arbejdsgiver kan varsle en medarbejder fra en deltidsstilling til en fuldtidsstilling, uanset om medarbejderen ikke samtykker hertil. 

 

Baggrund
Den italienske kvinde, Teresa Mascellani, havde siden 28. august 2000 været ansat i det italienske justitsministerium ved retten i Trento på halv tid, fordelt over tre dage ugentligt.

Med henvisning til artikel 16 i en ny bekendtgørelse fra 2011, bragte arbejdsgiveren denne deltidsordning til ophør ved at indføre en fuldtidsordning fordelt over 6 dage om ugen med virkning fra den 1. april 2011. Teresa Mascellani mente, at en sådan ændring kun kunne ske med arbejdstagerens samtykke, hvorfor artikel 16 var i strid med direktiv 97/81/EF, der i følge hende netop skulle beskytte deltidsansatte mod at blive tvunget over i en fuldtidsstilling. På den baggrund bragte hun sagen for Tribunale ordinario de Trento, der under sagen stillede en række præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Den forelæggende ret spurgte EU-domstolen om direktiv 97/81/EF, nærmere bestemt dennes rammeaftale § 5, stk. 2, er til hinder for en national bestemmelse, der giver arbejdsgiveren mulighed for at ændre en deltidskontrakt til en fuldtidskontrakt uden arbejdstagerens samtykke.


EU-domstolens dom af 15. oktober 2014
Det fremgår af rammeaftalens § 5, stk. 2, at: "En arbejdstagers afvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt […] ikke i sig selv [bør] repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse, uden at dette berører muligheden for afskedigelse […] af andre årsager, såsom dem, der måtte opstå som følge af den berørte virksomheds driftskrav".

Ifølge EU-Domstolen fremgår det således ikke af denne bestemmelse, at en national bestemmelse om ændring fra deltidsansættelse til fuldtidsansættelse skal være afhængig af arbejdstagerens samtykke hertil.

Videre understreger EU-Domstolen, at en situation, hvor en deltidsansættelseskontrakt ændres til en fuldtidsansættelseskontrakt uden den pågældende arbejdstagers samtykke, og en situation, hvor en arbejdstager må se må se sin fuldtidsansættelseskontrakt blive ændret til en deltidsansættelseskontrakt mod sin vilje, ikke kan anses for at være sammenlignelige situationer, idet nedsættelsen af arbejdstiden ikke fører samme konsekvenser med sig som en forhøjelse, navnlig med hensyn til arbejdstagerens løn, der udgør modydelsen for det udførte arbejde.

Sammenfattende fastslår EU-Domstolen således, at rammeaftalen § 5, stk. 2 ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en arbejdsgiver kan træffe afgørelse om en ændring af en deltidsansættelseskontrakt til en fuldtidsansættelseskontrakt uden den pågældende arbejdstagers samtykke.


Bird & Birds kommentarer:
Sagen bekræfter - bl.a. i tråd med den tidligere afsagte U2011.695Ø - at det ikke er i strid med deltidsloven at varsle en medarbejder med en deltidsansættelseskontrakt op til fuldtidsansættelseskontrakt uden medarbejderens samtykke, hvis begrundelsen for ændringen er saglig.

Hvis medarbejderen således ikke acceptere ændringen er denne ikke beskyttet mod afskedigelse i henhold til deltidsloven.

---