Præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkning af EU's habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, der pålægger medlemsstaterne i EU en række forpligtelser og særlige prodcedurer, der skal sikre opretholdelse elller genoprettelse af en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og særlige bevaringsområder.
Sagen angår en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Den Irske High Court i en sag mellem en ikke-statslig miljøbeskyttelsesorganisation og Coillte Teoranta, et irsk statsejet selskab.
Tvisten i hovedsagen
Tvisten vedrører vurderingen af den potentielle virkning af nedlægningen af et kabel, som tilslutter en vindmøllepark til elnettet i forhold til to særlige bevaringsområder i Irland. Bevaringsområdet udgør et levested for den irske underart af ferskvandsperlemuslingen.
På baggrund af en udarbejdet screeningsrapport over projektet blev det af Coillte afgjort, at det ikke i forhold til det konkrete projekt var nødvendigt at foretage en egentlig vurdering som omhandlet i habitatsdirektivets artikel 6, stk. 3 (habitatkonsekvensvurdering). Dette blev begrundet hovedsageligt i afstanden mellem kablet og bevaringsområderne, samt de allerede foretagede beskyttelsesforanstaltninger i projektets udformning beskrevet i screeningrapporten.
Det præjudicielle spørgsmål
Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt oplyst, om foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere en plans eller et projekts skadelige virkninger på en berørt lokalitet på tidspunktet for den indledende vurdering efter artikel 6, stk. 3 (screeningen) kan tages i betragtning med henblik på at afgøre, om det er nødvendigt at foretage en vurdering af planens eller projektets virkning på denne lokalitet (habitatkonsekvensvurdering).
Dommen
Domstolen anførte bl.a., at det forhold, at der tages hensyn til foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere de skadelige virkninger af en plan eller et projekt i forbindelse med den indledende vurdering efter artikel 6, stk. 3, i sig selv medfører, at det er sandsynligt, at lokaliteten påvirkes væsentligt, og dermed at der skal foretages en egentlig habitatkonsekvensvurdering.
Domstolen udtalte endvidere, at såfremt der allerede blev taget hensyn til sådanne foranstaltninger i forbindelse med den indledende vurdering (screening), vil dette kunne skade habitatdirektivets effektive virkning i almindelighed og vurderingsfasen i særdeleshed, eftersom vurderingen dermed ville miste sin genstand, og der ville foreligge en risiko for en fordrejning af denne vurderingsfase, der udgør en væsentlig garanti i habitatdirektivet.
Domstolen afgjorde under henvisning hertil, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 skal fortolkes således, at foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere en plans eller et projekts skadelige virkninger på et område, ikke kan indrages i den indledende vurdering (screening) af, hvorvidt en plan eller et projekt kan påvirke en beskyttet lokalitet væsentligt, og om der i forlængelse heraf skal udarbejdes en konsekvensvurdering af en plans eller et projekts virkninger på et område.
Se hele dommen
her.
Bech-Bruuns kommentarer
Dommen er interessant, da den bidrager yderligere til afgrænsningen af, hvilke forhold myndigheder kan indrage i forbindelse med den indledende vurdering (screening) efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, med henblik på at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt at udarbejde en habitatkonskvenvsvurdering for en plan eller et projekt.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
