Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny EU-afgørelse begrænser brugen af “screen-scraping”

Kromann Reumert
02/02/2015
Ny EU-afgørelse begrænser brugen af “screen-scraping”
I en ny afgørelse fastslår EU-Domstolen, at firmaer kan begrænse brug af data indhentet fra firmaets hjemmeside gennem "screen-scraping", selv hvis dataene ikke er ophavsretligt beskyttede. Afgørelsen kan få stor betydning for virksomheder med offentligt tilgængelige databaser og virksomheder, der benytter sig af "screen-scraping".

I vores seneste nyhedsbrev skrev vi, at EU-Domstolen var blevet bedt om at tage stilling til muligheden for at begrænse tredjeparters brug af data, som er indsamlet ved "screen-scraping", i en sag mellem Ryanair og prissammenligningssiden PR Aviation. "Screen-scraping" er en teknisk handling, hvor man ved hjælp af en specialudviklet computerkode automatisk aflæser offentligt tilgængelige data på en hjemmeside og gemmer dem med henblik på selv at benytte dataene. Det er særligt prissammenligningssider, der anvender "screen-scraping" til at indsamle priser fra forskellige forhandleres hjemmesider.

SAGEN KORT
Prissammenligningssiden PR Aviator "screen-scraper" informationer om flyafgange- og priser fra Ryanairs offentligt tilgængelige database på Ryanairs hjemmeside og tilbyder herefter kunderne at bestille Ryanair-flybilletter gennem PR Aviator mod et gebyr. I Ryanairs betingelser for brug af hjemmesiden fremgår det tydeligt, at informationer kun må "screen-scrapes" i erhvervsøjemed, hvis der er indgået en skriftlig licensaftale med Ryanair. Da PR Aviator ikke har en sådan aftale, lagde Ryanair sag an mod PR Aviator i Holland.

ER EN DATABASE OPHAVSRETLIGT BESKYTTET?
I Danmark kan databaser være ophavsretligt beskyttede under ophavsretsloven, der blandt andet implementerer reglerne i EU's databasedirektiv. Den ophavsretlige beskyttelse kan enten følge af, at databasesammensætningen kan anses for at udgøre et værk i sig selv, eller den såkaldte sui-generis beskyttelse, hvis databasen er resultatet af en væsentlig investering af fremstilleren. EU's databasedirektiv fastsætter endvidere en række undtagelser til den ophavsretlige beskyttelse, som også gælder i dansk ret.

I Ryanair-sagen var den hollandske domstol af den opfattelse, at Ryanairs database ikke nyder ophavsretlig beskyttelse efter de hollandske regler, der også bygger på EU-direktivet. Den hollandske domstol bad derfor EU-Domstolen tage stilling til, om undtagelserne til den ophavsretlige beskyttelse finder anvendelse, selvom databasen ikke nyder ophavsretlig beskyttelse. Hvis undtagelserne finder anvendelse, vil PR Aviations "screen scraping" efter EU-direktivet være lovlig.

EU-DOMSTOLEN: HJEMMESIDER KAN SELV BEGRÆNSE "SCREEN SCRAPING"
EU-Domstolen fastslår i sin afgørelse, at EU's databasedirektiv, og dermed de nationale bestemmelser, ikke skal finde anvendelse på en database, der hverken er beskyttet af værksbeskyttelsen eller af beskyttelsen som følge af en væsentlig investering.

EU-Domstolen udtaler herefter, at når direktivet ikke beskytter denne type database, så finder undtagelserne i EU's databasedirektiv heller ikke anvendelse – medmindre andet er bestemt i den nationale lovgivning. Ejeren af en database kan således i disse tilfælde frit opstille begrænsninger for tredjemænds benyttelse af informationerne i databasen. Det var præcis hvad Ryanair gjorde med bestemmelsen i deres betingelser for brugen af hjemmesiden.

Afgørelsen betyder frem for alt to ting:

  • Selskaber, hvis database er offentlig tilgængelig, skal overveje at indsætte klausuler for brug af hjemmesiden og databasen for at opnå den bedste beskyttelse i de tilfælde, hvor databasen ikke er beskyttet efter den ophavsretlige lovgivning.

  • Selskaber, der benytter sig af "screen-scraping", skal være varsomme med at indsamle oplysninger uden ejerens tilladelse, såfremt ejeren har indsat en klausul på hjemmesiden.


Det er nu op til den hollandske domstol at afgøre, hvordan PR Aviations brud på Ryanairs betingelser skal sanktioneres.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
I går
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted