Ny dom bekræfter: Ved administration af privatvejsloven skal kommunerne forholde sig til vejenes faktiske forløb

Da en privat fællesvej havde flyttet sig, blev opsætning af et plankeværk i ejendommens skel betragtet som en regulering af færdslen på en privat fællesvej i by, hvilket derfor krævede kommunens tilladelse.



Sagen angik et spørgsmål om et påbud om fjernelse af et plankeværk efter privatvejsloven.

Sagsøger havde opsat et plankeværk, der var placeret, så det hindrede kørsel med bil ind til naboejendommen. Adgang til naboejendommen foregik via en privat fællesvej (i by). Naboen klagede til Kommunen, fordi naboen ikke længere kunne bruge den private fællesvej som adgangsvej (med bil) til sin ejendom. Der var mellem parterne i sagen ikke uenighed om naboejendommens vejret til den private fællesvej, men alene om hvor den private fællesvej skulle ligge.

På baggrund af klagen besigtede Kommunen plankeværket og konstaterede, at plankeværket var opsat i det ene hjulspor på den private fællesvej. På den baggrund udstedte Kommunen et påbud til sagsøger, som blev bedt om at fjerne plankeværket indenfor en fastsat frist.

Kommunen havde samtidig med udstedelse af påbuddet forholdt sig til, at plankeværket ikke kunne lovliggøres ved udstedelse af tilladelse hertil i henhold til privatvejslovens § 57, stk. 1.

Sagsøger påklagede påbuddet til Vejdirektoratet, som fandt, at Kommunens påbud var lovligt.


Sagen for byretten

Herefter indbragte sagsøger sagen for byretten. Sagsøger mente, at den private fællesvejs forløb ad åre havde rykket sig ind over sagsøgers ejendom. Sagsøger henviste i den forbindelse til et gammelt matrikelkort, som viste vejens oprindelige forløb. Sagsøger mente derfor, at plankeværket var opsat på sagsøgers ejendom og ikke på den private fællesvej. Sagsøgeren mente heller ikke, at Kommunen kunne administere nogen del af sagsøgers ejendom som en – del af en – privat fællesvej.

Ifølge sagsøgte og adciterede, Kommunen og Vejdirektoratet, var plankeværket opsat i det ene hjulspor på den omhandlede private fællesvej. Dette fulgte af fotos, som Kommunen ved en besigtigelse af vejen havde taget. Kommunen havde ved udstedelsen af påbuddet derfor lagt vægt på vejens faktiske forløb, som denne blev konstateret ved Kommunens besigtigelse.

Byretten frifandt både Kommunen og Vejdirektaret samt udtalte, at ”Opsætning af plankeværket er en ændring af den bestående fællesvej og er til ulempe for ejeren af [naboejendommen]s adgang til sin ejendom, idet vejen er den væsentligste adgang til ejendommen.” (Bech-Bruuns anonymisering).

Det fremgår af sagen, herunder fotos og matrikelkort, at den private fællesvej rigtig nok havde ændret forløb, som anført af sagsøger, idet vejen oprindelig ikke gik ind over sagsøgers ejendom. Retten udtalte, at naboejendommen ikke havde vundet hævd på vejret på sagsøgerens ejendom, men havde kørt på sagsøgers grund, således at vejretten nu også omfattede den private fællesvejs nye forløb (over en del af sagsøgers ejendom). Vejen er en privat fællesvej, idet den tjener som færdselsareal for en anden ejendom, og den er beliggende i byzone.

Sagsøger havde ikke forinden opsætning af planværket søgt og fået Kommunens tilladelse hertil. Kommunens og Vejdirektoratets afgørelser var således lovlige.


Bech-Bruuns kommentarer

Byrettens dom er i overensstemmelse med privatvejslovens regler, men bekræfter, at vejmyndigheden skal forholde sig til de private fællesvejes faktiske forløb, når de administerer efter privatvejsloven. Det gælder bl.a., når vejmyndigheden skal tage stilling til færdselsregulerende ændringer på en privat fællesvej (i byen) i henhold til privatvejslovens § 57, stk. 1.

Vejmyndigheden skal ved afgørelser efter privatvejsloven således bl.a. tage stilling til, hvad der rent faktisk fungerer som færdselsareal, dvs. det ibrugtagne vejareal og dermed ikke kun forholde sig til, hvad der fremgår af matrikelkort.

I den konkrete sag havde det betydning for sagens udfald, at den private fællesvej var eneste eller væsentligste adgang til naboejendommen. Indsnævringen af den private fællesvej (opsætning af plankeværket) til skade for naboejendommens vejret var altså et forhold, som indehaveren af vejretten ikke skulle tåle.

Nedlæggelse af den del af den private fællesvej, der gik ind over sagsøgerens ejendom vil skulle ske efter privatvejslovens regler om nedlæggelse, kapitel 11 §§ 71-78.

 



 

---