Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny afgørelse forpligter internetudbydere til at blokere for adgangen til hjemmesider med kopi-møbler

TVC Advokatfirma
26/02/2018
Ny afgørelse forpligter internetudbydere til at blokere for adgangen til hjemmesider med kopi-møbler

Sø- & Handelsretten traf den 21. februar 2018 afgørelse i en sag om, hvorvidt en dansk internetudbyder var forpligtet til at blokere for adgangen til hjemmesider, der forhandler kopier af danske designermøbler. Med afgørelsen kan forbud således udstrækkes til internetudbydere i sager om ulovlig markedsføring af ophavsretligt beskyttede produkter.




Sagens omdrejningspunkt


Danske forbrugere har i en længere periode haft adgang til at købe kopier af danske designs og brugsgenstande via irske internettjenester. Det var i den konkrete sag ubestridt, at de pågældende designs og brugsgenstande var ophavsretligt beskyttet i Danmark, men ikke i Irland

Udstrækningen af den ophavsretlige beskyttelse varierer selv indenfor EU. I Danmark er der ophavsretlig beskyttelse i 70 år efter ophavsmandens død, hvorimod der i Irland kun er en tilsvarende beskyttelse i 25 år. I sagen var det derfor afgørende, om kopivarerne var målrettet det danske marked. Dette fandt Sø- & Handelsretten godtgjort.

Dernæst skulle retten vurdere, hvorvidt der kunne nedlægges midlertidigt forbud over for den danske internetudbyder som netværksoperatør. Formålet med et forbud var at foretage en spærring for adgangen til de internettjenester, som de omstridte domæner gav adgang til.

Sø- & Handelsretten fandt i denne forbindelse, at det ville være ukompliceret og forbundet med mindre omkostninger at hindre adgangen til hjemmesiderne. Et forbud over for internetudbyderen ville således stå i væsentligt misforhold til den interesse, der fandtes hos de ophavsretligt beskyttede designs og brugsgenstande. Sø- & Handelsretten nedlagde derfor forbud mod, at den pågældende internetudbyder formidlede adgang til de i sagen omtalte hjemmesider.


Det er muligt at forbyde formidlingen af ophavsretligt beskyttede varer på internettet


Afgørelsen illustrerer mulighederne for at forbyde formidlingen af ophavsretligt beskyttede varer på internettet, når denne formidling er i strid med de danske regler.

Samtidig slår afgørelsen et slag for, at det ikke skal være muligt at omgå de danske ophavsretlige regler ved at markedsføre kopivarer fra andre europæiske lande, der givetvis har lempeligere regler på området.

Afgørelsen er med til at illustrere rækkevidden af det forbud, som retten er villig til at udstede i medfør af Retsplejelovens §§ 413 og 414.

Sø- og Handelsretten henviste i afgørelsen supplerende til, at der mellem Teleindustrien og den forening, der varetog rettighedshavernes interesse, var indgået en aftale om ”Code of Conduct”, der forudsatte, at forbudskrav kunne rettes mod de enkelte netværksoperatører.

Med afsæt i aftalen om ”Code of Conduct”, krænkelsens karakter og omfang i øvrigt, slog retten således fast, at man ikke er tilbageholdende med at benytte forbudsmulighed over for de danske internetudbydere, hvormed de danske internetudbydere pålægges pligt til at hindre deres kunders adgang til de lovstridige hjemmesider.


TVC Advokatfirma anbefaler


Har du spørgsmål til afgørelsen, eller ønsker du et øget kendskab, rådgivning eller vejledning i relation til ophavsretlige regler og problemstillinger, sidder vores specialister altid klar til en uforpligtende snak eller drøftelse af din konkrete case.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
27/03/2024
Immaterialret
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Har du registreret din virksomheds varemærke?
Har du registreret din virksomheds varemærke?
04/04/2024
Immaterialret
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
08/04/2024
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted