Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nu kan du anlægge sag i ethvert EU-land, hvor en hjemmeside er tilgængelig

Nu kan du anlægge sag i ethvert EU-land, hvor en hjemmeside er tilgængelig
EU-Domstolen afsagde den 22. januar 2015 dom i sagen Pez Hejduk v EnergieAgentur, NRW GmbH (sag C-441/13). Her slog EU-Domstolen endeligt fast, at der i sager om ophavsretlige krænkelser på internettet kan anlægges sag i alle de EU-lande, hvor materialet er tilgængeligt. EU-Domstolen bekræftede dermed sin dom fra oktober 2013 i Pinckey-sagen (sag C-170/12).

Vi har tidligere i en artikel fra marts 2014 omtalt EU-Domstolens dom i den såkaldte Pinckney-sag (sag C-170/12), der handlede om, hvor man kan anlægge retssag for ophavsretlige krænkelser på internettet i henhold til artikel 5, nr. 3, i Bruxelles I-forordningen (forordning nr. 44/2001).

EU-Domstolen slog med denne dom fast, at man kan anlægge sådanne retssager i alle EU-lande, hvor der 1) er en beskyttelse af ophavsretten, og hvor der 2) er risiko for, at der kan indtræde skade.

Med sin dom i sagen Pez Hejduk v EnergieAgentur, NRW GmbH(sag C-441/13), har EU-Domstolen kastet mere lys over retsstillingen.

PEZ HEJDUK V ENERGIEAGENTUR: EN SAG OM, HVOR MAN KAN ANLÆGGE SAG OM OPHAVSRETSLIGE KRÆNKELSER PÅ INTERNETTET
Sagen handlede om en arkitekturfotograf, Pez Hejduk, som anlagde sag ved en østrigsk domstol mod et tysk firma, der arrangerede konferencer.

Pez Hejduk mente, at hendes ophavsret var blevet krænket ved, at det tyske firma havde gjort nogle af hendes fotografier tilgængelige på deres hjemmeside uden hendes tilladelse eller angivelse af ophavsretten.

Det tyske firma forsøgte at få sagen afvist med den begrundelse, at den østrigske domstol ikke var rette værneting og dermed ikke kunne behandle spørgsmålet, fordi selskabets hjemmeside ikke var rettet mod det østrigske marked. Hjemmesiden markedsførte sig således ikke mod det østrigske marked, ligesom domænet sluttede på ".de".

EU-DOMSTOLENS DOM
EU-domstolen afgjorde sagen på baggrund af Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3, og slog fast, at det ifølge retspraksis var uden betydning, at hjemmesiden ikke var rettet mod den medlemsstats område, hvor sagen var anlagt.

Det var derimod relevant, at fotografierne var beskyttet af østrigsk ophavsret, og at fotografierne via den tyske hjemmeside var tilgængelige i Østrig. Den påståede skade – eller risikoen herfor – kunne dermed anses for at være indtrådt i Østrig, hvilket var afgørende for, at den østrigske domstol var kompetent til at afgøre sagen, selvom der var tale om en tysk modpart.

Som EU-Domstolen også bestemte i Pinckney-sagen, blev det bekræftet, at den østrigske domstol kun kunne træffe afgørelse om de krænkelser, der er foregået i Østrig.

Man må efterhånden konkludere, at der er gode muligheder for at anlægge sag inden for EU om en ophavsretlig krænkelse på internettet.

Læs afgørelsen her.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
Landsretten har afsagt dom i Danish Crown-sagen om brug af miljømæssige udsagn om griseproduktion
Landsretten har afsagt dom i Danish Crown-sagen om brug af miljømæssige udsagn om griseproduktion
13/03/2024
E-handel og markedsføring
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
19/03/2024
EU-ret, E-handel og markedsføring, Kontraktret
Beskrivende tegn – kan de registreres som varemærker?
Beskrivende tegn – kan de registreres som varemærker?
25/03/2024
Immaterialret
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
I går
E-handel og markedsføring, Øvrige
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
I går
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted