Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Naboer kunne rejse naboretligt krav mod tidligere ejer af naboejendom

Bech Bruun
23/01/2017
Naboer kunne rejse naboretligt krav mod tidligere ejer af naboejendom
Østre Landsret har fastslået, at naboer ikke var afskåret fra at rejse erstatningskrav mod et selskab, der havde projekteret og opført et byggeri på naboejendommen, selvom selskabet ikke længere var ejer af ejendommen.



I sommeren 2013 begyndte et selskab at opføre en ejendom, men allerede i efteråret 2013 solgte selskabet ejendommen. Selskabet færdiggjorde byggeriet, og der blev givet ibrugtagningstilladelse i 2015. Naboerne ønskede at rejse et naboretligt krav mod byggeriet.


Hvem skulle erstatningskravet rejses mod?  


Naboerne gjorde gældende, at selskabet var rette sagsøgte i forbindelse med et naboretligt erstatningskrav, da det var selskabet – og ikke den nye ejer – der havde opført ejendommen og dermed havde forårsaget de påståede gener fra ejendommen, som afstedkom det naboretlige krav.

Byretten fandt, at udgangspunktet om, at naboretlige tvister i almindelighed bør rettes mod den aktuelle ejer, burde fraviges i denne sag, eftersom de naboretlige regler må ses som en beskyttelse af ejendomsretten over fast ejendom, hvorfor naboerne ikke var afskåret fra at rejse erstatningskrav mod selskabet, der havde projekteret og opført byggeriet. Sagen blev derfor fremmet.


Landsretten stadfæstede dommen 


I Østre Landsret anførte selskabet blandt andet, at det ikke ejede ejendommen, at interessen i at drive ejendommen knytter sig til den aktuelle ejer, og at ansvar på baggrund af den naboretlige tålegrænse er objektivt, hvilket ville betyde, at hvis selskabet var rette sagsøgte, ville det medføre usikkerhed om retstilstanden for, hvornår en tidligere ejer er erstatningsansvarlig for naboretlige gener.

Naboerne gjorde blandt andet gældende, at selskabet måtte anses som skadevolder i den pågældende sag, uanset at ejendommen var overdraget.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, da hensynet at til beskytte den part, der påstår sig krænket, altså naboerne, medførte at naboerne ikke var afskåret fra at rejse krav mod den påståede skadevolder.

Landsretten lagde ligeledes vægt på, at de påståede gener kom fra selve bygningen, og at naboerne ikke krævede ønskede nedrivning eller ændring af bygningen.


Bech-Bruuns kommentarer


Østre Landsrets kendelse viser, at udgangspunktet om, at ejeren af naboejendommen er adressat for krav i naboretlige tvister, kan fraviges i visse tilfælde. Den naboretlige beskyttelse gælder beskyttelsen mod den, der forvolder den ulempe, som overskrider den naboretlige tålegrænse. På den måde kan en naboretlig skadevolder godt være et tidligere led, hvis det er denne – og ikke den aktuelle ejer - der påstås at have afstedkommet en overskridelse af den naboretlige tålegrænse.

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
20/12/2023
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
28/12/2023
Forsikring og erstatning, Familie- og arveret
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
09/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning, Lejeret
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
15/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
26/02/2024
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
28/02/2024
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted