Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Møbelproducent frifundet i sag om designregistreret lamel

DLA Piper
22/01/2018
Møbelproducent frifundet i sag om designregistreret lamel

En dansk møbelproducent blev i Sø- og Handelsretten frifundet i en sag om en designregistreret lamel til havestol, som konkurrenten mente, lignende hans EU-registrerede stolelamel.





En dansk møbelproducent H blev under en tysk møbelmesse opmærksom på, at en anden dansk møbelproducent C markedsførte en havestol med plastlameller, som let kunne tages af og sættes på igen.


EU-designforordningen


Møbelproducent H havde registreret sin aftagelige plastlamel som et EU-design, som dermed var beskyttet af EU-designforordningen.

Havestolene havde forskellige stel og lignede ikke hinanden, men møbelproducent H mente, at møbelproducent C havde efterlignet plastlamellen, der var aftagelig, og at C krænkede H’s designret til lamellen, og at H derfor kunne forbyde C at markedsføre og sælge C’s havelstol, hvor lamellen var påsat.

EU-designforordningen giver hjemmel til, at designbeskyttede dele, der indgår i et samlet produkt, efter en konkret vurdering, kan føre til, at designindehaveren kan forbyde markedsføring og salg af det samlede produkt, hvori den designkrænkende del indgår, selvom det samlede produkt ikke er designbeskyttet og/eller ikke krænker nogens rettigheder.

Møbelproducent H havde under sagen haft stor fokus på, at stolelamellerne på begge lamelstole kunne tages af og sættes på igen, noget H mente, var hans virksomheds unikke og beskyttede Click-koncept.


Forskellen var tydelig


Sø- og Handelsretten mente ikke, at møbelproducent C’s lamel lignende møbelproducent H’s designregistrerede lamel, hverken når lamellen var afmonteret eller når den sad på stolen, og frifandt C. Retten lagde bl.a. vægt på, at lamellernes endestykker var forskellige, og at dette var tydeligt, både når lamellerne sad fast på stolene, og når de var afmonteret.

Retten mente ikke, en tidligere kontakt mellem møbelproducent C’s direktør, der også var ejer af en anden virksomhed, og møbelproducent H omkring levering af bambus fra den anden virksomhed til H’s lamelstol, kunne føre til, at C overtrådte markedsføringsloven.


DLA Piper Denmark mener


Virksomheder skal være opmærksomme på, at også dele af produkter kan være designbeskyttede og konkret medføre, at det samlede produkt så heller ikke kan sælges. Idéer til et produkt, og de teknisk-funktionelle dele af et produkt, er ikke beskyttet af design eller ophavsret, og produktdesignkoncepter er kun beskyttet, hvis den konkrete udformning af produktet, som konceptet udmønter sig i, er krænket.




 

 




 

[layerslider id="73"]


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
27/03/2024
Immaterialret
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Har du registreret din virksomheds varemærke?
Har du registreret din virksomheds varemærke?
04/04/2024
Immaterialret
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
08/04/2024
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted