Har man som producent eller leverandør organiseret sit salg via agenter, vil der fra tid til anden, og ikke mindst i forbindelse med samarbejdsophør, kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt man er berettiget til at foretage modregning i agentens krav på provision.
I forbindelse med modregning i agentens krav på provision er det relevant at forholde sig til, hvad der oprindeligt er aftalt mellem parterne.
Såfremt mulighederne for modregning ikke er reguleret i agentkontrakten, er det relevant at se på, hvilke regler der gælder for forholdet. Er der aftalt et lovvalg, vil det som udgangspunkt være det pågældende lands love, der gælder. Er der ikke aftalt noget lovvalg, vil det i almindelighed være loven i det land, hvor en eventuel sag anlægges, der vil være gældende.
Danske regler om modregning
Er det dansk ret, der gælder, vil det som udgangspunkt være de særlige bestemmelser om modregning fra handelsagentloven samt de i retspraksis skabte grundsætninger og principper, der vil være afgørende for, hvornår der kan modregnes. Her følger en kort gennemgang af de væsentligste regler.
For meget udbetalt månedlig aconto-provision
Har parterne ikke aftalt andet, bortfalder agentens ret til provision iht. handelsagentlovens regler, hvis kunden ikke opfylder aftalen i forhold til leverandøren. Undtagelse gøres dog, hvis leverandøren ikke har leveret iht. aftale, eller hvis leverandøren har givet betalingshenstand til kunden uden aftale herom med agenten.
Viser det sig derfor, at leverandøren har udbetalt provision til agenten i tilfælde, hvor kunden ikke kan betale, da har leverandøren som udgangspunkt krav på at få den udbetalte provision tilbage. I sådanne tilfælde må det i almindelighed antages, at der eksisterer en tilbagebetalingspligt så snart, at der er foretaget sædvanlige inddrivelsesskridt af leverandøren.
Er der ikke aftalt nærmere i kontrakten, vil der i forbindelse med mindre krav, hvor der kan ske skattemæssig afskrivning af tilgodehavendet som følge af, at kunden ikke betaler, ikke være behov for mere end at kunne dokumentere, at der er gennemført en sædvanlig rykkerprocedure.
Er der tale om et større tilgodehavende, skal leverandøren normalt kunne dokumentere, at der er foretaget yderligere retlige skridt, herunder domserhvervelse og fogedsagsbehandling, alternativt at kunden er erklæret konkurs. Kan leverandøren opfylde dokumentationskravet, kan der almindeligvis ske modregning i agentens eventuelle provisionstilgodehavende hos leverandøren.
De grundlæggende betingelser for ret til modregning
I andre tilfælde, eksempelvis hvis leverandøren enten har ydet et etableringslån, faktureret kollektionsvarer som skal betales, solgt varer til agenten med henblik på videresalg i blandede agentur- og forhandlerforhold eller agenten i forbindelse med inkassoopdrag har indkasseret betalinger fra kunder, da er det de almindelige modregningsprincipper, der er gældende. De grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for at der kan ske modregning er overordnet følgende:
- Modkravet skal være forfaldent til betaling.
- Modkravet skal være af samme type, som det krav man ønsker at foretage modregning i. Er begge krav pengekrav, anses betingelsen dog alligevel for opfyldt selvom det er i forskellig valuta. Det er endvidere ikke et krav at beløbene er lige store. Derimod kan der ikke ske modregning, hvis fx den ene ydelse er penge og den anden en arbejdsydelse.
- Der skal være såkaldt konneksitet mellem kravene, hvilket typisk er opfyldt, hvis begge krav udspringer af den samme aftale.
- Endelig skal det være krav parterne har imod hinanden. Det er derfor principielt ikke i orden at undlade at betale agenten, blot fordi leverandørens søsterselskab har et tilgodehavende, der modsvarer agentens tilgodehavende.
Det er som udgangspunkt i orden at indgå aftaler, der enten udelukker eller sikrer modregningsret og på denne måde fravige et eller flere af de grundlæggende modregningsbetingelser. Sådanne aftaler risikerer dog at blive censureret af domstolene, hvis de er meget urimelige.
Særlige situationer
Er der tale om, at agenten af SKAT bliver betragtet som ansat og ikke selvstændig handelsagent, og leverandøren derfor bliver anset for pligtig til at betale agentens skat til SKAT, da skal leverandøren være opmærksom på, at der gælder særlige regler til beskyttelse for lønmodtagere. Selvom den skatteretlige kvalificering ikke behøver at være afgørende for, hvad der skal lægges til grund i forbindelse med en civil sag mellem leverandøren og en agent/ansat, så vil der dog være mange lighedspunkter. Som leverandør skal du være opmærksom på, at modregningsretten i forhold til ansatte er mere snæver end i forhold til selvstændige agenter.
Bliver leverandøren sagsøgt af agenten i Danmark i forbindelse med, at agenturet er ophørt, da er det vigtigt for leverandøren allerede i svarskriftet at medtage eventuelle modkrav, da det efterfølgende kan være svært at få kravet inddraget under samme retssag.
I konkurssituationer skal man være opmærksom på, at der kan være udvidet adgang til at foretage modregning med det fulde tilgodehavende og ikke blot et dividendekrav. Dette uanset at tilgodehavendet endnu ikke opfylder alle grundlæggende betingelser beskrevet ovenfor. Tilsvarende kan der i forbindelse med allerede forældede krav i visse tilfælde eksistere en ret til at fortsat at kunne modregne.
Hvordan sker der modregning?
Modregning sker ved, at der fremsendes en erklæring herom til modparten. Leverandøren bør her sikre sig dokumentation for at erklæringen er fremsendt på skrift.
Står du i en situation, eksempelvis i forbindelse med samarbejdsophør, hvor du har spørgsmål til modregning i agentens krav på provision, har vi en række specialister, der er klar til at bistå dig.
-medium.jpg)
