Modelbilleder kunne anvendes uden samtykke

Datatilsynet har i en ny afgørelse fastslået, at en fotograf ikke var forpligtet til at slette bl.a. intime billeder af en model, efter modellen havde anmodet om det. Datatilsynet begrunder afgørelsen med, at aftalen mellem fotografen og modellen ikke havde karakter af et databeskyttelsesretligt samtykke, men derimod karakter af en kontrakt.  


Aftalen om brug af modelbilleder

Datatilsynet modtog en klage fra en model, da en fotograf efter en sletteanmodning fra modellen nægtede at slette modellens billeder, herunder intime modelbilleder.

Overfor Datatilsynet bemærkede fotografen, at han havde indgået en gyldig kontrakt med modellen om brug af billederne, og at modellen var indforstået med, at billederne blev taget i brug. Fotografen mente derfor ikke, at han var forpligtet til at slette billederne.

Modellen gjorde gældende overfor Datatilsynet, at der ikke var tale om en kontrakt mellem parterne. Modellen anførte, at aftalen derimod havde karakter af en samtykkeerklæring, bl.a. fordi modellen ikke modtog betaling for billederne. Yderligere anførte modellen, at de intime billeder, som fotografen tog, ikke var ment til videredistribuering, herunder til escortannoncer og prostitution. Modellen ønskede derfor at trække sit samtykke tilbage, så fotografen ikke længere var berettiget til at behandle oplysningerne i form af modelbillederne.


Datatilsynets afgørelse

Datatilsynet fandt, at fotografen i medfør af databeskyttelsesreglerne ikke var forpligtet til at slette billederne, herunder de intime modelbilleder. Datatilsynet lagde vægt på, at den indgåede aftale, efter Datatilsynets opfattelse, ikke havde karakter af et databeskyttelsesretligt samtykke, men af en kontrakt. Til støtte herfor lagde Datatilsynet  vægt på, at der var tale om en ”universal Adult Model Release for all Agencies”, og at modellen ved at underskrive aftalen bekræftede følgende: ”I hereby affirm that I am over the age of majority and have the right to contract in my own name.” Yderligere kunne modellen selv, frit og gratis, anvende billederne i markedsføringsmæssige sammenhænge.

På denne baggrund anførte Datatilsynet, at fotografen og modellen havde indgået en kontrakt jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, hvorfor fotografen havde ret til at anvende modelbillederne.

Datatilsynet vurderede også, om billederne kunne kræves slettet efter atikel 17 om retten til sletning (”retten til at blive glemt”). Datatilsynet konstaterede her, at der ikke var tale om et databeskyttelsesretligt samtykke, som kunne trækkes tilbage, og tilsynet havde samtidig ikke grundlag for at konkludere, at fotografens behandling af billederne i øvrigt var sket i strid med de databeskytelsesretlige regler.

Datatilsynet fandt derfor, at betingelserne for at kræve billederne slettet efter ”retten til at blive glemt” ikke var opfyldt. Afslutningvis udtalte Datatilsynet, at tilsynet ikke havde kompetence til at vurdere selve aftalens indhold og gyldighed, da disse spørgsmål skal afgøres af domstolene.


Bech-Bruuns kommentar

Det er Bech-Bruun bekendt første gang, at Datatilsynet officielt tager stilling til sondringen mellem indgåelse af en kontrakt og afgivelse af et samtykke efter databeskyttelsesforordningen i relation til kommercielt brug af billeder.

Datatilsynets afgørelse viser, at når en virksomhed indgår aftaler med enkeltpersoner, skal virksomheden altid overveje, om behandlingen af personoplysninger skal ske på baggrund af et samtykke eller på baggrund af indgåelse af en kontrakt. Ifølge Datatilsynet er aftalens karakter afgørende, i forhold til om aftalen udgør en kontrakt eller et samtykke. Aftalens opbygning, sprogbrug og parternes styrkeforhold har derfor afgørende betydning ved vurderingen af, om aftalen har karakter af en kontrakt eller et samtykke.

Afgørelsen er navnlig vigtig for virksomheder, der løbende indgår aftaler med enkeltpersoner om brug af billeder. Det kunne eksempelvis være en virksomheds aftale med en kunde eller medarbejder om brug af billeder eller videoer af vedkommende i markedsføringsmæssige sammenhænge.

Hvis en virksomhed vil undgå risikoen for at skulle stoppe anvendelsen af modelbilleder fx i forbindelse med en større markedsføringskampagne eller lignende, bør virksomheden basere behandlingen af personoplysninger på en kontrakt og ikke et samtykke. For at aftalen har karakter af en kontrakt, er det vores vurdering, at kontrakten skal indeholde en modydelse fra virksomhedens side. I modsat fald risikerer virksomheden, at kontrakten bliver erklæret ugyldig, som følge af et forsøg på at omgå det persondataretlige udgangsunktet om, at der kræves et forudgående samtykke.

Bech-Bruun anbefaler dog fortsat, at brug af medarbejderes billeder til virksomhedens hjemmeside, til præsentationsmateriale mv. baseres på et samtykke fra medarbejderen, som fx kan indhentes i forbindelse med ansættelsen.


Vil du vide mere?

Du kan læse Datatilsynets afgørelse her.  Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil have rådgivning om, hvordan kontrakter og samtykkeerklæringer skal udarbejdes ved fx behandling af personoplysninger i form af billeder eller videoer.

 

Læs flere nyheder her

 


Artiklen er forfattet af: