Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Mobilproducenter kan være forpligtede til at levere sikkerheds­opdateringer

Kromann Reumert
16/03/2016
Mobilproducenter kan være forpligtede til at levere sikkerheds­opdateringer
Den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond har valgt at anlægge sag mod en mobilproducent, som ikke vil levere sikkerhedsopdateringer til en smartphone. Ifølge forbrugerorganisationen er mobilproducenter forpligtede til at levere sikkerhedsopdateringer de to første år af mobiletelefons levetid. Det danske forbrugerråd Tænk har erklæret sig enig i den hollandske udlægning, men det er endnu uvist, om Consumtenbond har ret i sin påstand, da hverken de hollandske eller danske domstole har behandlet spørgsmålet endnu.


Smartphones modtager sjældent opdateringer


Tilbage i 2015 viste en undersøgelse foretaget af Consumentenbond, at en mobilproducents smartphones kun i meget begrænset omfang opdateres de første to år efter markedsintroduktionen af telefonmodellen. Det kan bl.a. føre til at kritiske sikkerhedshuller ikke lukkes som den såkaldte Stagefright-bug, som gjorde det f.eks. muligt at overtage kontrollen med en mobiltelefon ved blot at sende en særlig MMS-besked til telefonen.


Consumentenbond anlægger sag

Consumentenbonds påstand er, at den 2-årige reklamationsret forpligter mobilproducenter til at levere de nødvendige opdateringer inden for 2 år efter køb af mobiltelefonen. Det er endnu uklart, om Consumentenbond påstand angår generelle opdateringer eller alene softwareopdateringer. Da reklamationsretten gælder i to år fra mobiltelefonens overgivelse, kan opdateringsforpligtelsen potentielt strække sig til langt mere end to år fra markedsintroduktionen. Det kan have stor betydning for leverandørerne, da en del hardware - bl.a. mobiltelefoner - stadig sælges flere år efter den første introduktion på markedet.

Da mobilproducenten ikke er enig i Consumentenbonds fortolkning af reklamationsretten, anlagde Consumentenbond sag ved de hollandske domstole med påstand om, at mobilproducenten skal levere:

  • tilgængelige opdateringer af softwaren på mobilproducentens telefoner

  • klar og utvetydig information til slutkunderne på salgstidspunktet om hvor længe, slutkunden kan forvente at modtage sikkerhedsopdateringer

  • information om kritiske sikkerhedshuller i mobilproducentens telefoner, herunder eksempelvis om Stagefright-buggen.



Udfaldet af sagen kan få betydning i Danmark

Hvis softwaren kan anses for en integreret del af produktet, kan der være grundlag for at bringe reklamationsretten i spil over for manglende opdateringer, idet sikkerhedshuller kan gøre telefonen uanvendelig for slutbrugeren. Forbrugerrådet Tænk har allerede tilsluttet sig Consumentenbonds holdning og givet udtryk for, at de er parate til at føre en tilsvarende sag i Danmark, hvis det skulle blive nødvendigt. Ligesom de hollandske domstole har de danske domstole heller ikke har haft lejlighed til at behandle spørgsmålet endnu. I første omgang afventer vi den hollandske dom og følger op, når den kommer.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Politisk aftale om AI-forordningen
Politisk aftale om AI-forordningen
28/12/2023
IT- og telekommunikation, Persondata
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted