Mærsk opnår eneret til lyseblå farve

Patent- & Varemærkestyrelsen har for nyligt godkendt Mærsks ansøgning om at få registreret Mærsks genkendelige lyseblå farve som et varemærke. Det er blot anden gang, at det er lykkes en virksomhed at få sin farve godkendt som varemærke i Danmark.

Det er kun sket én gang tidligere i Danmark, at en farve er blevet registreret som et varemærke. Det skete, da Grundfos fik registreret en rød farve for cirkulationspumper. Dengang fandt Patent- & Varemærkestyrelsen, at Grundfos med tilstrækkelig klarhed havde godtgjort, at den relevante kundekreds forbandt Grundfos’ røde farve for cirkulationspumper med virksomheden.

Med registreringen af Mærsks lyseblå farve, er tallet for registrerede farver nu oppe på to. Ligesom med Grundfos’ røde farve, fandt Patent &- Varemærkestyrelsen det dokumenteret, at Mærsks lyseblå farve var kendetegnende for Mærsk inden for den relevante varekategori.

Patent- & Varemærkestyrelsen kom bl.a. frem til dette resultat på baggrund af, at den blå farve var blevet anvendt af Mærsk i 133 år. Derudover havde Mærsk ved hjælp af 30 siders dokumentation og bilag godtgjort, at omtrent 84 % af respondenterne i den relevante kundekreds forbandt farven med Mærsk.

Samlet set anså Patent- & Varemærkestyrelsen det derved for dokumenteret, at farven havde opnået en sådan grad af kendthed i omsætningskredsen, at den kunne registreres som et varemærke.

Varemærkeregisteringen betyder, at Mærsk nu har opnået eneret for brug af den lyseblå farve for ydelser, der involverer ”søfartstransport”. Dermed er Mærsk bedre rustet, hvis konkurrenter skulle forsøge at udnytte den genkendelige farve i strid med Mærsks ønske.


Hvornår kan en farve registreres som varemærke?

Et varemærke registreres kun, hvis det har særpræg. Det skyldes, at et varemærke er et kendetegn, der skal bruges til at adskille en virksomheds produkter eller ydelser fra andre virksomheders produkter eller ydelser på markedet. Kravet om særpræg gælder også for varemærker, der alene udgøres af en farve.

Det kan selvsagt være svært at dokumentere, at en farve er egnet til at adskille netop virksomhedens vare- og/eller tjenesteydelser fra andres.

Undertiden kan en farve dog være anvendt i sådan et omfang, at farven med tiden bliver kendetegnende for en virksomhed. Farven vil i så fald opnå særpræg som følge af indarbejdelse, hvilket var tilfældet for både Grundfos’ røde farve og Mærsks lyseblå farve.

Indarbejdelse kræver imidlertid, at farven har været anvendt intensivt over en længere periode, og at dette har medført, at farven har opnået en særlig grad af kendthed i den relevante omsætningskreds. Dette kan virksomheden dokumentere ved f.eks. at indsende fakturaer, annonce- og reklamemateriale, virksomhedsbrochurer, markedsundersøgelser m.v., der viser anvendelsen af farven.


Øvrige krav til et varemærkes særpræg

Varemærkeloven giver derudover en række retningslinjer for, hvornår et varemærke er udelukket fra registrering som følge af manglende særpræg. Dette gælder f.eks. varemærker, der alene består af tegn eller angivelser, der på markedet tjener til at betegne:

• varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse og værdi eller


• varernes geografiske oprindelse eller


• tidspunktet for varernes fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller


• andre egenskaber ved varerne eller tjenesteydelserne.

Samlet set sikrer reglerne, at virksomheder ikke opnår en uhensigtsmæssig eneret for mærker og kendetegn, der ikke er egnet til at adskille den pågældende virksomhed fra øvrige virksomheder.

Registreringen af Mærsks lyseblå farve illustrerer i den henseende, at selv beskrivende betegnelser, farver og lignende undertiden kan opnå særpræg som følge af indarbejdelse af mærket.

Farver er da heller ikke den eneste utraditionelle form for varemærker, som vi kan forvente registreret i fremtiden.


Mulighed for flere ”alternative” varemærker i fremtiden

Udover muligheden for at få registreret en farve som et varemærke, giver varemærkeretten principielt mulighed for at registreret en række øvrige alternative mærker. Det skyldes især, at den nye varemærkelov, der trådte i kraft den 1. januar 2019, fjernede kravet om, at et varemærke skal kunne gengives grafisk.

I stedet blev det i varemærkeloven anført, at varemærket blot skal kunne gengives ”i varemærkeregistret på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den klare og præcise genstand for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes”.

Med den nye formulering i varemærkeloven lettes processen for registrering af ”alternative” varemærker. Ændringen i varemærkeloven kan derfor resultere i, at der i fremtiden vil være flere forsøg på at registrere mere utraditionelle varemærker, herunder f.eks. duft-, smags- og lydmærker.

Dette tiltag er blot en blandt flere, der blev indført med den nye varemærkelov. Du kan læse mere om den nye varemærkelov her.


TVC Advokatfirma bemærker

TVC Advokatfirma anbefaler altid, at man som virksomhed undersøger, om man har sikret sine mærker og kendetegn i videst muligt omfang.

Der er i den forbindelse mange fordele ved at få registreret sit varemærke. Du kan f.eks. opnå følgende:

• du kan forbyde andre at gøre brug af tegn, der er identisk med eller ligner dit varemærke


• du får en tidsubegrænset eneret til varemærket, hvis denne forlænges hvert 10 år


• du får bedre mulighed for at håndhæve dine rettigheder ved krænkelser af dit brand


• du har et bedre fundament til at vækste din virksomhed (virksomhedens værdi øges)


• du kan tjene penge på dit varemærke, herunder ved indgåelse af licensaftaler og lignende.

Har du spørgsmål til gældende ret på området, eller ønsker du f.eks. at få registreret dit varemærke, sidder TVC Advokatfirma altid klar til en uforpligtende drøftelse.