Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovliggørelse af kapitalejerlån vedtaget

Horten
07/12/2016
Lovliggørelse af kapitalejerlån vedtaget
Hidtil har Danmark været et af få lande i EU, der ikke har tilladt selskaber at udstede lån til deres kapitalejere bortset fra danske og visse udenlandske moderselskaber. Dette har selvsagt udgjort en konkurrencemæssig ulempe. Den 1. januar 2017 bliver kapitalejerlån nu lovlige.

Med et slag hører det næsten totale forbud mod kapitalejerlån dog fortiden til, da Folketinget i dag vedtog et lovforslag, der lovliggør kapitalejerlån til alle typer af kapitalejere. Kapitalejerlån bliver dermed lovlige, henset til opfyldelsen af nogle få betingelser:




  • Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.

  • Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.

  • Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.


Loven træder i kraft den 1. januar 2017.



INGEN ÆNDRING AF SKATTEREGLER


Desværre er der en bagside af medaljen, idet forslaget ikke indebærer nogen ændring af skattereglerne. Det betyder, at kapitalejere der er:

  • fysiske personer eller skattetransparente selskaber og

  • besidder en bestemmende indflydelse i selskabet


fortsat vil blive beskattet, som var låneprovenuet løn eller udbytte.Den nye lov er dermed fordelagtig for alle minoritets-kapitalejere.


EN VELKOMMEN ÆNDRING AF KONKURRENCESITUATIONEN


Til trods for skatteaspektet for fysiske majoritets-kapitalejere vil lovændringen stadigvæk skabe bedre mulighed for
selskaber beliggende i Danmark for at konkurrere på lige vilkår med resten af EU.


ANDRE ÆNDRINGER


Den nye lov medfører desuden:

  • at nye kapitalselskaber ikke kan registreres, såfremt selskabet ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering

  • at eksisterende kapitalselskaber kan sendes til tvangsopløsning, såfremt selskabet ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering

  • at visse virksomheder i deres årsregnskab kan undlade visse oplysninger om datter- og associerede virksomheder

  • at måden, hvorpå kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber kan fortages, bliver præciseret.



















Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
26/02/2024
EU-ret, Selskabsret, Øvrige
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
28/02/2024
EU-ret, Finansiering og bankret, Selskabsret
Har I styr på jeres ejerforhold?
Har I styr på jeres ejerforhold?
11/03/2024
Selskabsret, Compliance
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted