Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovforslag om ændring af Retsplejeloven og Tv-overvågningsloven

NJORD Law Firm
27/03/2019
Lovforslag om ændring af Retsplejeloven og Tv-overvågningsloven
NJORD Law Firm logo

Justitsministeren har den 27. februar 2019 ved L 171 fremsat forslag til lov om ændring af Retsplejeloven og Tv-overvågningsloven. 1. behandling af lovforslaget finder sted den 15. marts 2019.



Lovforslaget er særligt interessant, idet det følger af Databeskyttelseslovens § 2, stk. 4, at Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven finder anvendelse på enhver form for behandling af persondata i forbindelse med tv-overvågning.


Politiets adgang til overtagelse af tv-overvågning


Med lovforslagets § 1, nr. 2 foreslås indsættelse af § 791 e i Retsplejeloven. Bestemmelsen skal give politiet mulighed for, fra andre myndigheder eller private, at overtage tv-overvågning i et område, ”hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der begås en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.”. Overtagelsen kan ifølge lovforslaget ske efter indhentelse af retskendelse, men i visse presserende situationer også uden. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre politiets, herunder PET’s, arbejde med blandt andet afværgelse af særligt alvorlige forbrydelser såsom terror, nemmere.


Præcisering af rammerne for privates tv-overvågning


Ifølge lovforslagets bemærkninger opleves det ofte i praksis, at både private og håndhævende myndigheder har vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt en given tv-overvågning er i strid med Tv-overvågningsloven. Derfor er der foreslået visse præciseringer af den nugældende lov, herunder blandt andet af begreber som ”indgange” og ”facader”, som således er yderligere specificeret i lovforslaget.


Udvidelse af privates adgang til tv-overvågning


Justitsministeren foreslår med lovforslagets § 2, nr. 2, at den nuværende Tv-overvågningslovs § 2, stk. 1 udvides til også at omfatte engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer. Ifølge lovforslaget vil disse virksomheder således lovligt kunne foretage tv-overvågning af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.

Desuden foreslår Justitsministeren i lovforslagets § 2, nr. 6, at private i særlige tilfælde, efter ansøgning, kan få tilladelse af politiet til at tv-overvåge i et nærmere bestemt omfang, såfremt det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Denne foreslåede udvidelse har sin baggrund i et generelt ønske om at styrke samfundets beredskab mod mere alvorlige sikkerhedstrusler.


Udvidelse af privates adgang til at opbevare optagelser


Efter den nuværende Tv-overvågningslovs § 4 c, stk. 4 skal billed- og lydoptagelser med persondata, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, slettes senest 30 dage efter, at de er optaget. Ifølge stk. 5 i samme bestemmelse kan optagelser dog opbevares i et længere tidsrum end 30 dage, hvis det er nødvendigt af hensyn til behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestemmelsens stk. 2.

Med lovforslagets § 2, nr. 9 er der foreslået en udvidelse af Tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5 således, at de omtalte optagelser endvidere kan opbevares i et længere tidsrum end de 30 dage efter stk. 4, hvis det er nødvendigt at hensyn til ”en indgivet anmeldelse om et strafbart forhold”. Ifølge lovforslagets bemærkninger sigtes der navnlig til de situationer, hvor et formodet strafbart forhold er dokumenteret ved optagelserne, og hvor forholdet er anmeldt til politiet, men hvor det ikke, inden for fristen efter stk. 4 på 30 dage, har været muligt at overdrage optagelserne til politiet.

Det vil altså, hvis lovforslaget gennemføres, blive muligt at opbevare sådanne optagelser i et tidsrum, hvis længde ikke kendes på forhånd. Ud fra en persondataretlig synsvinkel er dette interessant, når de ellers stringente regler og procedurer for sletning af persondata, som følge af Persondataforordningen, tages i betragtning.

 



 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted