Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovforslag: Afskaffelse af 70 års-reglen i forskelsbehandlingsloven

Bird & Bird
17/12/2014
Lovforslag: Afskaffelse af 70 års-reglen i forskelsbehandlingsloven
Det følger af forskelsbehandlingsloven, at forskelsbehandling bl.a. på grund af alder, er ulovligt. Af lovens § 5a, stk. 4 fremgår det dog, at "(…) loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 70 år. (…)".

Dette indebærer, at det er muligt - såfremt det fremgår af ansættelseskontrakten - at begrænse medarbejderens ansættelse til det tidspunkt han/hun fylder 70 år, hvorefter medarbejderen automatisk fratræder.

Beskæftigelsesministeren har imidlertid den 12. november 2014 fremsat et lovforslag om ændring af ‎forskelsbehandlingsloven, der blandt andet vil indebære en ophævelse af denne 70-årsregel.

Ifølge ministeren er formålet at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer for, at ældre kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid såfremt de har evnerne, muligheden og viljen til det samt at præcisere den danske forskelsbehandlingslov i overensstemmelse med det bagvedliggende EU-direktiv på baggrund af en konkret afgørelse ved EU-domstolen.

Lovændringen vil – hvis den vedtages, som fremsat – betyde, at alle (også allerede) indgåede individuelle aftaler, der indeholder en bestemmelse om, at medarbejderen automatisk fratræder ved det fyldte 70. år, bliver ugyldige pr. den 1. januar 2016. Denne del af kontrakten vil således ikke længere kunne gøres gældende over for medarbejderen. Konkret vil ændringen tillige betyde, at ansættelseskontrakterne skal justeres i overensstemmelse med ansættelsesbevisloven.

Med hensyn til kollektive aftaler og overenskomster, vil lovforslaget betyde, at der ikke fremover vil kunne indgås nye gyldige kollektive overenskomster eller aftaler om ophør af ansættelsesforhold på grund af alder. Med lovforslaget gribes der dog ikke ind i gældende bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler om pligtmæssig fratræden på grund af alder indtil det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør.

I lovforslaget foreslås endvidere en ændring af forskelsbehandlingsloven § 6a - der indeholder en undtagelse til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt angår erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger - idet bestemmelsen, ifølge ministeren, er udtryk for manglende implementering af artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF.

Med lovforslaget indskrænkes undtagelsesmuligheden således, at den alene vil gælde for aldersgrænser, som giver adgang eller ret til pensions- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger.


Bird & Birds kommentarer
Dette lovforslag kan få store konsekvenser på arbejdsgiversiden. I stedet for, at en medarbejder automatisk fratræder, når han/hun fylder 70 år, vil en arbejdsgiver, der ønsker at en ældre medarbejder fratræder, f.eks. skulle igennem en advarselsprocedure for at sikre, at der ikke efterfølgende bliver rejst en sag om usaglig afskedigelse. Dette kan have uheldige konsekvenser for en medarbejder, der risikerer at blive opsagt – i stedet for at fratræde efter aftale - og således ikke får en "værdig" afslutning på et langt arbejdsliv.

Endvidere er der en stor risiko for, at en lang række arbejdsgivere ikke får tilrettet de enkelte ansættelsesbeviser, og således risikerer en bod for fejlagtigt ansættelsesbevis.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted