Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovændring regulerer samarbejdsmuligheder mellem almene og private boligaktører

Focus Advokater
07/01/2020
Lovændring regulerer samarbejdsmuligheder mellem almene og private boligaktører
Focus Advokater logo
Lovforslaget, der regulerer samarbejdsmuligheder mellem almene og private boligaktører, blev vedtaget den 28.11.2019. De nye regler træder allerede i kraft pr. 1.1.2020. Få her en introduktion til de nye regler, og input til hvad du som boligaktør skal være opmærksom på.

Baggrund

I planloven blev der år tilbage indført en bestemmelse, der giver mulighed for, at der i en lokalplan kan indføres bestemmelser om, at op til 25% af den boligmasse, der skal opføres i et givent område, skal være almene boliger. Planloven forholdt sig dog ikke til, om det skulle være separate boliger (på separate byggefelter) eller integreret med privat byggeri. Dette har, i tilfælde hvor private grundejere har udbudt byggegrunde, givet anledning til udfordringer, hvis den private part ikke har ønsket at sælge til almene boligorganisationer. Samtidig har almene boligorganisationer ikke haft mulighed for at købe et nøglefærdigt byggeri efterfølgende grundet hovedprincippet i almenboliglovens § 106, hvorefter boligorganisationen alene kan få støtte, hvis den almene boligorganisation erhverver en ubebygget grund og herefter opfører boligerne (udvidelse af boligmassen).

I de gældende almenboligretlige støtteregler er det ligeledes forudsat, at den almene boligorganisation er bygherre, og at denne udøver bygherrerollen. Dette betyder, at boligorganisationen som udgangspunkt ikke kan erhverve boliger med offentlig støtte, hvis de opføres af en privat bygherre.

I praksis har man forsøgt at løse disse problemer gennem anvendelse af en række konkrete tilpassede modeller, herunder den delegerede bygherremodel.

Der har således fra lovgivers side været et ønske om at skabe en klar juridisk ramme for etablering af alment nybyggeri i situationer, hvor det er nødvendigt for den almene boligorganisation at etablere et samarbejde med en privat part, og i yderste tilfælde også hvor det er nødvendigt at erhverve nybyggeriet opført af den private part, hvilket nu er implementeret med vedtagelsen af lovændringen den 28.11.2019.


Nye regler pr. 1.1.2020

Med loven reguleres og udvides muligheden for, at almene boligorganisationer kan modtage tilsagn om offentlig støtte. Tilsagnet kan meddeles ikke alene i situationer, hvor en almen boligorganisation som tilsagnsmodtager står som en selvstændig bygherre, men tillige i situationer, hvor bygherreopgaven varetages i et samarbejde mellem den almene boligorganisation og en privat part.

Herefter kan kommunalbestyrelsen give støttetilsagn efter almenboligloven, såfremt


  1. samarbejdet er nødvendigt,

  2. boligorganisationen ikke løber unødige risici, og

  3. den private part udfører arbejderne iht. de udbudsretlige forpligtelser, som påhviler boligorganisationen.


Den første betingelse indebærer, at der skal være et behov for at etablere almene boliger med henblik på at fremme blandet boligbyggeri, og at dette behov ikke kan opfyldes på anden vis. Der må således ikke forelægge andre praktisable muligheder, hverken i forhold til at erhverve grunden eller til at gennemføre byggeriet på en anden grund.

Anden betingelse gælder for hele processen vedrørende etablering af de pågældende boliger. Det vil være en konkret vurdering, hvilke risici den almene boligorganisation skal påtage sig, og hvordan disse skal håndteres. I bemærkningerne til loven nævnes som et eksempel på en sådan krævet risikohåndtering, at betaling forud for aflevering og endeligt skøde alene bør ske mod fuld sikkerhed – eksempelvis derved, at delbetalinger modsvarer delleverancer, garantier eller anden sikkerhed.

Tredje betingelse indebærer, at den private part skal udbyde kontrakterne relateret til opførelsen af de almene boliger i henhold til gældende udbudsregler, samt at den private part skal holde den almene boligorganisation skadefri, såfremt der rejses krav i anledning af manglende overholdelse af udbudsreglerne.

I henhold til gældende regler skal tilsagnsmodtageren senest ved byggeriets påbegyndelse have tinglyst endeligt skøde på ejendommen og stå som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet. Der gives med lovændringen nu mulighed for, at kommunalbestyrelsen, i særlige tilfælde, kan meddele tilsagn, selvom den almene boligorganisation først opnår endeligt skøde på ejendommen ved aflevering af byggeriet.


Hvilke boligtyper er omfattet?

Lovændringen gælder for almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, når de opføres af tilsagnsmodtagere, der i henhold til almenboligloven kan opføre sådanne almene boliger, herunder almene boligorganisationer, kommuner, regioner og selvejende institutioner.


Hvad skal du som boligaktør være opmærksom på?

Der skal fortsat indgås en konkret samarbejdsaftale mellem den private part og den almene boligorganisation. Samarbejdsaftalen sikrer, at alle de krav og pligter, som en sådan organisation har, opfyldes af den private part. Denne aftale skal kunne godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan bl.a. stille som betingelse, at tilsagnsmodtageren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18) og Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18 eller ABT 18) til grund. Aftalen skal indgås inden byggeriet går i gang. Byggearbejderne skal endvidere udbydes efter reglerne i udbudslovgivningen. Udbudsreglerne skal således i fuldt omfang fortsat overholdes, og det bør derfor fortsat overvejes, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skal offentliggøres en profylaksebekendtgørelse vedrørende samarbejdet mellem den almene boligorganisation og den private part. I dette tilfælde må kontrakten ikke indgås før efter en stand-still-periode.

Det er derfor ikke uproblematisk at få disse samarbejdsaftaler på plads, men lovændringen regulerer nu mulighed for et samarbejde mellem private boligaktører og de almene boligorganisationer i forbindelse med nybyggeri.


Focus Advokater bemærker

Lovændringen giver nye muligheder; men stiller samtidig nye krav til den private ejendomsudvikler – og den almene boligorganisation i forbindelse med opførelse af nyt byggeri. Der er fortsat flere regelsæt, der skal vurderes for at sikre, at samarbejdet og den valgte proces er lovlig. Focus Advokater har en høj specialiseret viden og stor erfaring med rådgivning inden for projektudvikling, entrepriseret, almenboligret og udbudsret. Vi kan derfor hjælpe med rådgivning i alle faser af et sådant byggeprojekt.

Kontakt associeret partner, advokat Karina Dolmer Hansen for yderligere information.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem bærer ansvaret?
Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem bærer ansvaret?
12/02/2024
Fast ejendom og entreprise
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
20/03/2024
Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
03/04/2024
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Nyt om entreprenørprojektering
Nyt om entreprenørprojektering
04/04/2024
Fast ejendom og entreprise
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
I går
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted