Lov om udvidet ret til sygedagpengerefusion for coronaramte arbejdsgivere på vej

Beskæftigelsesministeren har fremsat et lovforslag, der skal sikre arbejdsgivere og selvstændige udvidet adgang til sygedagpengerefusion ved coronarelateret fravær.

Den 13. marts 2020 fremsatte beskæftigelsesministeren et lovforslag, der skal sikre arbejdsgivere en udvidet ret til refusion af sygedagpenge og selvstændige erhvervsdrivende en udvidet ret til sygedagpenge som følge af coronavirus/COVID-19. Lovforslaget har til hensigt at afbøde de negative konsekvenser, som regeringens bestræbelser på at hindre spredningen af coronavirus utvivlsomt kommer til at få for økonomien.

Med de nuværende regler har arbejdsgivere som udgangspunkt ret til sygedagpengerefusion, når medarbejderen har været syg i 30 kalenderdage (”arbejdsgiverperioden”). Selvstændigt erhvervsdrivende har som udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge for de første to ugers sygefravær (”egenperioden”).

Med lovforslaget lægges der op til, at både arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende får en udvidet adgang til sygedagpengerefusion og sygedagpenge ved coronarelateret fravær.

Med de nuværende regler er retten til sygedagpenge betinget af, at medarbejderen er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt en medarbejder kan anses for uarbejdsdygtig, sker ud fra en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på medarbejderen. Det betyder, at en medarbejder, der er syg uden at være uarbejdsdygtig, ikke har ret til sygedagpenge.

 

Betingelserne for udvidet adgang til refusion

Med lovforslaget lægges der op til, at arbejdsgivere får ret til sygedagpengerefusion allerede fra første fraværsdag, hvis medarbejderens fravær enten skyldes uarbejdsdygtighed pga. coronavirus, eller at medarbejderen ikke kan arbejde, fordi medarbejderen følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde sig hjemme pga. coronavirus.

Det fremgår af lovforslaget, at en person, der er konstateret smittet med coronavirus, som udgangspunkt antages at være uarbejdsdygtig – selve diagnosen er altså tilstrækkelig til at antage, at der foreligger uarbejdsdygtighed.

For en medarbejder, der er sat i karantæne og dermed ikke kan arbejde, fordi medarbejderen efter en konkret, lægelig vurdering antages at kunne være smittebærer, og det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Loven lægger altså op til, at der i en sådan situation bliver mulighed for sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, uanset om medarbejderen er uarbejdsdygtig eller ej.

Hvis en medarbejder selv har valgt at gå i karantæne, fordi vedkommende mener at have været udsat for mulig smitte, vil betingelsen om egen sygdom ikke været opfyldt, og arbejdsgiveren vil således ikke have ret til refusion af sygedagpenge.

Hvis en medarbejder i karantæne helt eller delvist kan arbejde hjemmefra, bortfalder retten til sygedagpenge helt eller delvist.

Det samme gælder for medarbejdere, der skal blive hjemme fra arbejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at personer, der har rejst i særlige risikoområder, bliver hjemme i to uger efter, at de har forladt området.

I alle tilfælde er det fortsat et krav for at modtage sygedagpengerefusion, at sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav er opfyldt. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke får udvidet ret til sygedagpengerefusion for en lønmodtager, som ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav.

Med lovforslaget lægges der op til, at selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende får ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i de situationer, hvor en arbejdsgiver ville få ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag pga. coronarelateret fravær.

Under normale omstændigheder er det som udgangspunkt i strid med helbredsoplysningsloven og persondataretten, hvis en arbejdsgiver behandler oplysninger om en medarbejders diagnose. I det fremsatte lovforslag er det for god ordens skyld præciseret, at det ikke er i strid med persondatareglerne at spørge til eller behandle oplysninger om medarbejdernes coronadiagnose, da der er tale om udførelse af en opgave i samfundets interesse, og behandlingen er nødvendig for, at arbejdsgiveren kan forfølge sit krav på sygedagpengerefusion.

Der er i lovforslaget lagt op til, at den udvidede adgang til refusion gælder med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar 2020 og automatisk ophører den 1. januar 2021.

Lovforslaget forventes vedtaget i løbet af kort tid, og det forventes ligeledes, at lovforslaget i den kommende tid vil blive suppleret af en lang række tiltag, der også skal medvirke til at afbøde de økonomiske konsekvenser, som den nuværende situation medfører.

TVC Advokatfirma bemærker, at sondringen mellem selvvalgt karantæne og karantæne efter en konkret, lægelig vurdering synes at være blevet overhalet af udviklingen, siden forslaget blev formuleret, da sundhedsmyndighedernes afbødningsstrategi indebærer en anbefaling om, at personer med milde symptomer isolerer sig i hjemmet uden at kontakte lægen. Selvom der i disse tilfælde ikke bliver foretaget en konkret, lægelig vurdering, er det formentlig hensigten med lovforslaget, at der også i disse situationer er udvidet adgang til sygedagpengerefusion.

TVC Advokatfirma følger udviklingen nøje, og hvis du har spørgsmål til den praktiske håndtering af de nye regler, sidder vi klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her

Artiklen er forfattet af: