Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lavere aktiekapital og andre selskabsretlige ændringer er nu trådt i kraft

Bech Bruun
09/07/2018
Lavere aktiekapital og andre selskabsretlige ændringer er nu trådt i kraft
Den 1. juli 2018 trådte en række ændringer af selskabsloven, m.fl. i kraft, som skal forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Ændringerne omfatter bl.a. nedsættelse af kapitalkravet til aktieselskaber og gør stiftelse af et selskab be-tinget af, at der samtidig registreres reelle ejere.

Folketinget vedtog den 17. maj 2018 lovforslag (L185) om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. Vi henviser til vores nyhedsbrev af 21. marts 2018 for nærmere gennemgang af lovforslaget.

Den 1. juli 2018 trådte ændringerne af selskabsloven i kraft. De vigtigste ændringer i loven er:

Nedsættelse af kapitalkravet til aktieselskaber
Minimumskravet til selskabskapitalen i et aktieselskab er blevet nedsat fra 500.000 kr. til 400.000 kr.. Som konsekvens heraf, er kravet om, at der til enhver tid skal være indbetalt mindst 25 procent af selskabskapitalen, faldet fra 125.000 kr. til 100.000 kr. Nedsættelsen finder også anvendelse for partnerselskaber.

Iværksætterselskab – mulighed for apportindskud ved omregistrering til anpartssel-skab
Selskabskapitalen i et iværksætterselskab har hidtil alene kunne indskydes eller forhøjes kontant, herunder ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse).

Med lovændringen er det nu muligt at indskyde og forhøje selskabskapitalen i andre værdier end kontant (apportindskud), når det sker i forbindelse med en beslutning om at omregistrere iværksætterselskabet til et anpartsselskab.

Registrering af reelle ejere og mulighed for tvangsopløsning
En lang række virksomheder har siden den 23. maj 2017 haft pligt til at registrere deres ultimative, personlige ejere (reelle ejere) i Erhvervsstyrelsens offentlige register.

Med lovændringen er det nu gjort til en betingelse for stiftelse af et selskab, at der senest samtidig med stiftelsen sker registrering af selskabets reelle ejere.

Erhvervsstyrelsen har med lovændringen fået kompetence til at sende selskaber til tvangs-opløsning ved skifteretten, hvis der ikke er sket den fornødne registrering af reelle ejere.

Tvangsopløsning vil alene kunne anvendes, hvis ikke der er foretaget nogen form for regi-strering af reelle ejere. Hvis blot der er foretaget registrering (herunder også angivelse af, at virksomheden ikke har reelle ejere), kan der ikke tvangsopløses, uanset om de registrerede oplysninger er forkerte.

Mulighed for omdannelse af FMBA og SMBA til et aktieselskab
Det er nu muligt at omdanne en forening med begrænset ansvar (”FMBA”) og et selskab med begrænset ansvar (”SMBA”) til et aktieselskab. Tidligere var det alene muligt at omdanne et andelsselskab med begrænset ansvar (”AMBA”) til et aktieselskab.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
26/02/2024
EU-ret, Selskabsret, Øvrige
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
28/02/2024
EU-ret, Finansiering og bankret, Selskabsret
Har I styr på jeres ejerforhold?
Har I styr på jeres ejerforhold?
11/03/2024
Selskabsret, Compliance
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted