Landsretten: “Venligsindet” kreditor havde ikke stemmeret

“Venligsindet” kreditors krav, der var erhvervet fra nærtstående, kunne ikke tillægges stemmeret ved afstemning om rekonstruktionsplan.

Landsretten har for nyligt taget stilling til, hvorvidt et krav, der tidligere havde tilhørt skyldners nærtstående, var stemmeberettiget under en afstemning om en rekonstruktionsplan. Overdragelse af kravet var sket til en anden “venligsindet” kreditor umiddelbart før indledning af rekonstruktionen.


Rekonstruktionsforslag og stemmeregler

En rekonstruktion går grundlæggende ud på at gennemføre en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse af hele eller dele af skyldners virksomhed. Kreditorerne skal stemme om rekonstruktionsforslaget og dermed er det kreditorerne, der bestemmer, om rekonstruktion skal gennemføres. Hvis ikke rekonstruktionsforslaget vedtages, går skyldner automatisk konkurs.

Afstemning om rekonstruktionsforslaget gennemføres på et møde i skifteretten, hvor kreditorerne som udgangspunkt stemmer efter størrelsen af deres krav. Skyldners største kreditorer har så at sige mere magt end de mindre kreditorer.

Der gælder dog en række modifikationer til, hvilke krav og kreditorer der har stemmeret. Eksempelvis giver krav, der tilhører skyldners nærtstående, ikke stemmeret. Skyldners nærtstående kan eksempelvis være familiemedlemmer, personer og selskaber, der ejer en væsentlig del af skyldnerselskabet eller disses nærtstående. Det kan også være selskaber, der indgår i samme koncern som skyldner. Fælles for disse gælder, at der er eller kan være en vis personlig eller økonomisk tilknytning til skyldner. Afgørelsen af, om der foreligger en nærtstående relation, må som udgangspunkt afgøres efter forholdene på afstemningstidspunktet.

Nærtstående kan dermed ikke stemme en rekonstruktion igennem.


Skifteretten: “Venligsindet” kreditor havde ikke stemmeret

I sagen for landsretten havde SKAT afslået at medvirke til en akkord og havde varslet indgivelse af konkursbegæring mod skyldner. Kort tid herefter anmodede skyldner om indledning af rekonstruktionsbehandling. Der havde ikke været nogen erhvervsmæssig aktivitet i selskabet i en periode, men der var et skattemæssigt underskud på ca. kr. 10 mio. i selskabet, der muligvis ville kunne udnyttes fremadrettet.

De største krav mod skyldner var fra SKAT og fra et selskab, der havde købt sit krav af skyldners nærtstående dagen før begæringen om indledning af rekonstruktion. Kravet var blevet købt til kurs 4,71.

Der afholdtes møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslag indeholdende en akkord, hvor kreditorerne blev tilbudt 8% af deres krav til fuld og endelig afgørelse. Selskabets krav var udslagsudgivende for udfaldet af afstemningen. SKAT protesterede mod, at selskabets krav blev tillagt stemmeret. SKAT mente ikke, at overdragelsen af kravet var forretningsmæssigt begrundet, og derfor var der reelt var tale om en omgåelse af stemmereglerne om nærtståendes fordringer. Skifteretten var enig med SKAT. Rekonstruktionsforslaget blev derfor ikke vedtaget, og skyldner blev erklæret konkurs. Skyldner kærede straks afgørelsen til landsretten.


Landsretten stadfæster dommen – skyldner erklæres konkurs

Landsretten lagde vægt på, at SKAT ved varslingen forud for rekonstruktionen havde afslået at medvirke til en akkord. Dette sammenholdt med, at selskabet og skyldner var gode bekendte, betød, at det var skyldner, som skulle bevise, at der ved overdragelse af kravet til selskabet var tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Dette fandtes ikke godtgjort af skyldner, og kravet tilhørende skyldners “venligsindede” kreditor kunne derfor ikke tillægges stemmeret. Det betød, at skifterettens beslutning om at erklære skyldner konkurs blev stadfæstet af landsretten.

Læs flere nyheder her

 

Artiklen er forfattet af: