Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Landsretten stadfæster: Virksomheder tildelt bøder for at oplyse priser uden moms

TVC Advokatfirma
01/03/2018
Landsretten stadfæster: Virksomheder tildelt bøder for at oplyse priser uden moms

Landsretten har for nyligt stadfæstet en dom om overtrædelse af markedsføringslovens regler om korrekt oplysning af pris, når markedsføringen er rettet mod forbrugere. I den forbindelse er 10 virksomheder tilkendt bøder på 10.000-25.000 kroner for at oplyse priser uden moms.



Afgørelserne er en konsekvens af, at forbrugerombudsmanden siden 2014 har haft et øget fokus på, om virksomheder oplyser korrekte priser, når markedsføringen er rettet mod forbrugere.

Tilbage i 2014 henvendte forbrugerombudsmanden sig på den baggrund til 79 brancheorganisationer med en orientering om regelgrundlaget. Senere samme år resulterede forbrugerombudsmandens undersøgelser af markedet i 10 politianmeldelser af virksomheder, der alle overtrådte markedsføringslovens regler ved at oplyse priser uden moms til forbrugerne.

Det er disse virksomheder, der nu er tilkendt bøder på 10.000-25.000 kr. Senest har landsretten stadfæstet det af byretten fastsatte bødeniveau i fire af de ti sager. Det var i denne henseende afgørende for bødeniveauet, at der var tale om mindre virksomheder med en begrænset markedsføring rettet mod forbrugere.

Dommene kan bruges som rettesnor for størrelsen på de bøder, der gives – og må forventes at blive givet fremadrettet – til mindre virksomheder med en begrænset omsætning til forbrugerne.


Hvad er gældende ret?


Den danske markedsføringslov opstiller en række regler, som skal efterleves, når markedsføringen er rettet mod forbrugere. Det påhviler i denne forbindelse virksomhederne at sikre, at både hensynet til en fair konkurrence mellem virksomhederne og en korrekt vejledning af forbrugerne iagttages.

I relation hertil er det ikke tilladt at præsentere prisoplysninger på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugeren om prisen på en vare. Dette betyder, at priser bl.a. skal være oplyst med moms, så forbrugerne kender til den reelle pris for produktet eller ydelsen.

Vil du læse mere om, hvornår priser skal angives med eller uden moms, har forbrugerombudsmanden udgivet en kvikguide til moms.

Som det er angivet ovenfor gælder det endvidere, at korrekte prisoplysninger er med til at sikre, at konkurrencen mellem virksomhederne foregår på fair vilkår. Her er prisen netop af afgørende betydning, når forbrugerne sammenligner produkter eller tjenesteydelser.


TVC Advokatfirma anbefaler


I de omtalte sager var der tale om mindre virksomheder med en beskeden omsætning til forbrugere. Havde der i modsat fald været tale om større virksomheder med en større omsætning, er det forventeligt, at bødeniveauet ville have været tilsvarende højere. Hvad end der er tale om små eller store virksomheder, er det således afgørende, at man sikrer korrekte prisoplysninger.

Er man som virksomhed i tvivl om, hvad der gælder af regler på området, herunder f.eks. i relation til de særligt forbrugerrettede regler i markedsføringsloven, er TVC Advokatfirmas specialister altid klar til en uforpligtende drøftelse. Vi hjælper både med konkrete sager og mere generel rådgivning.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Bæredygtighed – hvad skal du som influencer være opmærksom på, når du reklamerer for et produkt som bæredygtigt?
Bæredygtighed – hvad skal du som influencer være opmærksom på, når du reklamerer for et produkt som bæredygtigt?
22/02/2024
E-handel og markedsføring
Forbrugerombudsmandens rolle
Forbrugerombudsmandens rolle
27/02/2024
E-handel og markedsføring
Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?
Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?
28/02/2024
E-handel og markedsføring
Landsretten har afsagt dom i Danish Crown-sagen om brug af miljømæssige udsagn om griseproduktion
Landsretten har afsagt dom i Danish Crown-sagen om brug af miljømæssige udsagn om griseproduktion
13/03/2024
E-handel og markedsføring
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
19/03/2024
EU-ret, E-handel og markedsføring, Kontraktret
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted