Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Længe ventet afklaring om lovligheden af PSO-systemet

Horten
05/11/2014
Længe ventet afklaring om lovligheden af PSO-systemet
I forbindelse med EU-Kommissionens behandling af regeringens statsstøtteanmeldelser af støtte til solceller og vindkraft, rejste EU-Kommissionen i foråret tvivl om lovligheden af det danske PSO-system. Den 30. oktober 2014 offentliggjorde klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen imidlertid, at Kommissionen nu har accepteret en midlertidig løsningsmodel for det danske PSO-system.

TVIVL OM PSO-SYSTEMETS LOVLIGHED
EU-Kommissionen har rejst tvivl om PSO-systemet, idet systemet indebærer, at der skal betales PSO-afgift af al elektricitet, der forbruges i Danmark, mens det kun er indenlandsk produceret el, der har adgang til den støtte, som bliver finansieret af PSO-systemet.

EU-Kommissionen har over for den danske regering oplyst, at EU-Kommissionens foreløbige vurdering var, at PSO-finansieringen kunne være i strid med det EU-retlige forbud mod diskriminerende afgifter. Som følge af ovenstående har det ikke været muligt at iværksætte de danske støtteordninger, der har været under behandling i EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.

 

GENNEMBRUD I SAGEN
Den 30. oktober 2014 udsendte klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at EU-Kommissionen nu har godkendt en midlertidig løsningsmodel, der medfører, at det danske PSO-system er i overensstemmelse med EU-retten.

Løsningen, der dækker perioden 2015-2016, indebærer, at el produceret i udlandet får adgang til PSO-finansieret støtte. Det sker i første omgang som en forsøgsordning, hvor man samlet set udbyder 20 MW solceller i 2015-16. Heraf får udenlandske producenter adgang til at byde på maksimalt 2,4 MW over de to år.

 

KONSEKVENS AF EU-KOMMISSIONENS GODKENDELSE
EU-Kommissionens godkendelse af løsningsmodellen indebærer, at størstedelen af de vedtagne støtteordninger for sol- og vindenergi, herunder solcellestøtten vedtaget ved lov nr. 900 af 4. juli 2013, nu kan sættes i kraft. Samtidig kan de generelle PSO-lempelser, der blev aftalt i regeringens vækstpakke i foråret 2014, gennemføres.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen har således fremsat et lovforslag i Folketinget, hvori der blandt andet er lagt op til afskaffelse af gas-PSO, generelle PSO-lempelser for erhvervslivet og målrettede lempelser for særlig el-intensive virksomheder. Den aftalte løsning med EU-Kommissionen dækker som nævnt kun perioden 2015-2016, hvorefter en mere langsigtet løsning skal være på plads.

 

KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET: AFGØRELSE I EU SIKRER DEN GRØNNE DANSKE OMSTILLING




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
02/01/2024
Energi og forsyning, Offentlig ret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
13/03/2024
Energi og forsyning, Finansiering og bankret
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
02/04/2024
Compliance, Energi og forsyning, Transportret
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted