Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kritik fra Datatilsynet: Tidligere medarbejder har ret til at blive glemt

Kromann Reumert
06/08/2020
Kritik fra Datatilsynet: Tidligere medarbejder har ret til at blive glemt
Kromann Reumert logo
I en ny afgørelse udtaler Datatilsynet en alvorlig kritik af en virksomhed, der ikke imødekom en tidligere medarbejders anmodning om at få slettet videooptagelser og billeder af vedkommende. Dette på trods af at medarbejderen havde underskrevet en samtykkeerklæring, der tillod virksomheden at bruge materialet.




Kort om sagen


En tidligere medarbejder i en ingeniørvirksomhed klagede til Datatilsynet, fordi virksomheden afviste at slette videooptagelser og billeder af vedkommende. Materiale, som var lagt op på virksomhedens hjemmeside, youtubekanal og facebookside i markedsføringsøjemed.

Datatilsynet udtalte en alvorlig kritik af virksomhedens afvisning, da virksomheden dermed tilsidesatte den ret til sletning (retten til at blive glemt), som den tidligere medarbejder har ifølge databeskyttelsesforordningen.


Underskrevet samtykkeerklæring


Under sit ansættelsesforhold havde medarbejderen deltaget i en række film, som blev optaget til virksomhedens markedsføring.

Forud for offentliggørelsen af billederne og videoerne havde medarbejderen underskrevet en samtykkeerklæring, hvor medarbejderen tillod, at virksomheden brugte videooptagelserne på virksomhedens hjemmeside, i foldere, nyhedsbreve eller andet eksternt målrettet materiale. Efterfølgende blev filmene lagt på virksomhedens hjemmeside, youtubekanal og facebookside.

Da medarbejderens ansættelsesforhold ophørte, bad medarbejderen i september 2019 virksomheden om at fjerne en film på YouTube, som han var med i. Virksomheden svarede, at han var blevet klippet ud af filmen, men at virksomheden ikke forventede at foretage yderligere ændringer, da medarbejderen tidligere havde underskrevet samtykkeerklæringen.

På trods af endnu en henvendelse fra den tidligere medarbejder, fortsatte virksomheden med at bruge markedsføringsmaterialet. Derfor klagede den tidligere medarbejder til Datatilsynet over den manglende sletning af det videomateriale, hvor han stadig fremgik.
I december 2019 konstaterede Datatilsynet også, at den tidligere medarbejder stadig var med i en video på virksomhedens hjemmeside og YouTube.


Datatilsynets afgørelse


Ifølge databeskyttelsesforordningen har den registrerede ret til at få oplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, når den registrerede trækker sit samtykke til behandlingen tilbage, og der ikke er andet retsgrundlag for at behandle den registreredes personoplysninger.

Datatilsynet vurderede, at den tidligere medarbejder, ved sine henvendelser om sletning til virksomheden, måtte anses for at have trukket sit samtykke til behandlingen tilbage.
Derfor fandt Datatilsynet anledning til at udtale en alvorlig kritik af virksomheden for ikke at have slettet oplysningerne uden unødig forsinkelse.

Tilsynet lagde vægt på, at virksomheden, i september 2019, havde oplyst den tidligere medarbejder om, at vedkommende ville blive klippet ud af alle film, men at den tidligere medarbejder stadig fremgik af filmene på YouTube og virksomhedens hjemmeside i december 2019.

Læs afgørelsen.


Kromann Reumerts bemærkninger


Afgørelsen viser, at virksomheder er forpligtet til at slette markedsføringsmateriale, hvoraf tidligere medarbejdere fremgår, hvis behandlingen er baseret på et samtykke, der efterfølgende trækkes tilbage.

I denne sag vurderede Datatilsynet, at der ikke var et andet retsgrundlag for at behandle den tidligere medarbejders personoplysninger. Derfor kunne virksomheden ikke forsvare behandlingen af oplysninger med den såkaldte interesseafvejningsregel.

Tilsynets vurdering er i overensstemmelse med dets vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold. Ifølge vejledningen må en arbejdsgiver nemlig som udgangspunkt ikke offentliggøre billeder af medarbejdere på arbejde uden medarbejderens samtykke.

Selv om vejledningen ikke præciserer, om det samme gælder for videomateriale, vil offentliggørelse af videomateriale også kræve medarbejderens samtykke, hvilket Datatilsynet også har lagt til grund i denne afgørelse.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted