Konkurrent appellerer Kommissionens afviste undersøgelse af Velux til EU-Retten

Producenten af loftsvinduer, FAKRO, klagede den 11. juli 2012 til EU-Kommissionen over konkurrenten Velux’ misbrug af dominerende stilling på et marked for loftsvinduer. FAKRO anførte, at Velux ekskluderede FAKRO fra markedet på en række måder. For eksempel anvendte Velux selektive lave priser, udbød lavprismærker med en ekskluderende hensigt, anlagde irrelevante søgsmål og patentansøgninger, anvendte eksklusivaftaler over for vigtige leverandører og forretningspartnere og udviste generel diskriminerende adfærd.

EU-Kommissionen undersøgte sagen, men afsluttede den 14. juni 2018 undersøgelsen med begrundelse om, at sandsynligheden for at kunne dokumentere et misbrug af en mulig dominerende stilling var lille, hvorfor Kommissionen mente, at ressourceforbruget til yderligere efterforskning ikke var proportionelle med sandsynligheden for at konstatere en overtrædelse.

Kommissionen har undersøgt klagen siden 2012 og har således brugt seks år kun for at meddele, at undersøgelsen indstilles af ressourcemæssige årsager. FAKRO var tydeligvis ikke imponeret over denne tilgang, og har derfor bedt EU-Retten om at tage stilling til, om Kommissionen skal forpligtes til at genoptage sagen.

FAKRO indgav et passivitetssøgsmål i samme sag mod Kommissionen ved EU-Retten i 2017, fordi FAKRO mente, at Kommissionen forholdte sig passiv i sagen. Denne sag er ikke endnu afgjort.

FAKRO har tidligere klaget over Velux til Kommissionen i 2007, der førte til en kontrolundersøgelse af Velux. Den sag blev afsluttet i 2009 uden følger for Velux.

Frustrationen som FAKRO oplever i denne sag kan genkendes fra mange andre konkurrencemyndigheder. Konkurrencesager er tit meget komplicerede i forhold til både faktum og jura, og ofte kan der bruges mange ressourcer i tidskrævende forundersøgelser, som i sidste ende resulterer i ingen ting. Kommissionen er – som for mange konkurrencemyndigheder – imidlertid generelt berettiget til at prioritere sit arbejde, og Kommissionen kan derfor selv beslutte, om en sag skal afsluttes uden yderligere efterforskning. Det er nu op til EU-Retten at vurdere, om der skal være nærmere rammer for denne adgang til at prioritere.

 


 

---