Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke tilstrækkelig effektiv

DLA Piper
10/10/2018
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke tilstrækkelig effektiv
Rigsrevisionen tog i september 2017 initiativ til at indlede en undersøgelse af konkurrencemyndighedernes behandling af konkurrencesager.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (”SØIK”) har til sammen ansvaret for at håndhæve konkurrenceloven. Styrelsen håndhæver det administrative aspekt, eksempelvis ved at konstatere overtrædelser, vurdere fusioner og udstede påbud, mens SØIK er ansvarlig for den strafferetlige vurdering og håndhævelse.


Måling af effektiviteten


Ifølge Rigsrevisionens beretning går der i gennemsnit 33 måneder, fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver opmærksom på en potentiel sag om overtrædelse af konkurrenceloven, til at Konkurrencerådet træffer afgørelse i sagen. Hvis sagen derefter bliver anket til Konkurrenceankenævnet, går der i gennemsnit yderligere ti måneder, før ankenævnet træffer afgørelse. Derefter anmelder Konkurrencerådet strafferetlige sager til SØIK, som varetager den strafferetlige behandling af sagen. Der går i gennemsnit 38 måneder, fra sagen er anmeldt til SØIK, til sagen er afgjort enten ved domstolene, med et bødeforlæg eller er blevet opgivet. Samlet set betyder det, at en sag, som afgøres af Konkurrencerådet og derefter bliver en straffesag, kan forventes at vare i gennemsnit syv år.


Rigsrevisionens konklusioner


Rigsrevisionen vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og SØIKs sager om overtrædelser af konkurrenceloven ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en effektiv sagsbehandling. Det følger blandet andet af beretningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen styrer sagsbehandlingstiden med milepælsplaner for den enkelte sag, og styrelsen overskrider i gennemsnit de oprindelige milepælsplaner med 55 pct. SØIK’s sagsbehandlingstid fra anmeldelse, til at der er taget stilling til tiltalespørgsmålet, er ca. dobbelt så højt som SØIK’s vejledende mål for sagsbehandlingstiden.

Rigsrevisionens beretning viser, at der er plads til forbedringer, når det kommer til effektiviteten i sagsbehandlingen. Blandt andet udtaler Rigsrevisionen, at SØIK ikke systematisk har anvendt sine generelle retningslinjer for sagsbehandling, eksempelvis har SØIK ikke i tilstrækkelig grad anvendt tids- og milepælsplaner til at understøtte, at sagerne behandles effektivt. Justitsminister Søren Pape forventes nu indkaldt til samråd i Retsudvalget for at redegøre for sagsbehandlingstiden og den manglende effektivitet.

Rigsrevisionens undersøgelse kan tilgås her. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse vedrørende undersøgelsen kan tilgås her.

 

 


 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
16/04/2024
Konkurrenceret
Generaladvokaten foreslår begrænsning af henvisningsreglerne
Generaladvokaten foreslår begrænsning af henvisningsreglerne
19/04/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted