Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Konkurrence­rådet tager bekræftende til genmæle i EY-præimplemen­terings­sagen

Kromann Reumert
19/09/2018
Konkurrence­rådet tager bekræftende til genmæle i EY-præimplemen­terings­sagen
I den verserende "gun-jumping"-sag ved Sø- og Handelsretten har Konkurrencerådet nu accepteret EY's påstand om, at forbuddet mod præimplementering, såkaldt "gun jumping", ikke blev overtrådt ved EY's fusion med KMPG Danmark. Det sker, efter at EU-Domstolen skabte større klarhed om "gun-jumping"-forbuddets kriterier med sin præjudicielle afgørelse af 31. maj 2018.



"Gun-jumping"-sagen


Sagen handler om, hvorvidt EY og KMPG Danmark overtrådte de konkurrenceretlige regler, da KPMG Danmark opsagde sin samarbejdsaftale med det internationale KMPG-netværk, før fusionen mellem KMPG Danmark og EY var blevet godkendt af konkurrencemyndighederne.

Konkurrencerådet fandt oprindeligt, at KPMG Danmarks opsigelse af aftalen udgjorde en overtrædelse af "gun-jumping"-forbuddet. Rådets begrundelse var, at opsigelsen var fusionsspecifik og irreversibel, samt at opsigelsen i sig selv havde potentiale til at påvirke det danske marked for revisionsydelser.


EU-Domstolens præjudicielle afgørelse


EY indbragte efterfølgende Konkurrencerådets afgørelse for Sø- og Handelsretten, som anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel udtalelse i sagen. Sø- og Handelsretten bad EU-Domstolen svare på, hvordan fusionsreglerne, herunder forbuddet mod "gun-jumping", skulle fortolkes i den givne situation.

EU-Domstolen udtalte, at kun transaktioner, der bidrager til at ændre kontrollen med målvirksomheden, er omfattet af forbuddet mod at gennemføre en fusion, inden den er godkendt. Da KPMG Danmarks opsigelse af samarbejdsaftalen ikke bidrog til en ændring i den varige kontrol med målvirksomheden, udgjorde opsigelsen, ifølge EU-Domstolen, således ikke en ulovlig førtidig gennemførelse af transaktionen. Det var dermed uden betydning, om opsigelsen potentielt kunne have en markedsmæssig påvirkning. EU-Domstolen gav derfor EY medhold i, at "gun-jumping"-forbuddet ikke var overtrådt.


Konkurrencerådets afgørelse forventes ophævet


På baggrund af EU-Domstolens afgørelse har Konkurrencerådet valgt at acceptere EY's påstand i den verserende sag ved Sø- og Handelsretten. Som en følge heraf forventes det, at rådets afgørelse om, at EY og KPMG Danmark overtrådte "gun-jumping"-forbuddet, vil blive ophævet.

Konkurrencerådet har ligeledes udtalt, at de i fremtidige "gun-jumping"-sager vil følge de kriterier, der nu er opstillet af EU-Domstolen.

Kromann Reumert ved Jens Munk Plum og Plesner ved Gitte Holtsø har bistået EY i sagen.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse.

 




 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
EU-Domstolen afviser erstatningsansvar for Kommissionen i UPS-sag
EU-Domstolen afviser erstatningsansvar for Kommissionen i UPS-sag
25/01/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
08/02/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted