Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kommissionen pålægger fem storbanker bøder for karteldeltagelse

Bech Bruun
29/05/2019
Kommissionen pålægger fem storbanker bøder for karteldeltagelse
Bech Bruun logo
EU Kommissionen har pålagt en række storbanker bøder på i alt 1,07 mia. euro for karteldeltagelse i to karteller på det europæiske marked for valutaspothandel. Ifølge Kommissionen har de konkurrerende banker udvekslet konkurrencefølsom information vedrørende 11 forskellige valutaer.

Kommissionens afgørelser vedrører “Forex - Three Way Banana Split”-kartellet og “Forex- Essex Express”-kartellet. Kartellernes kaldenavne stammer fra de chatfora, som udgjorde grundlaget for informationsudvekslingen.

Begge karteller vedrører det europæiske valutaspotmarked, hvor valuta handles mellem virksomheder, såsom pensionsselskaber, banker og investerings- og kapitalfonde, via en såkaldt ”Forex-handler”.

Markedet for valutaspothandel er et af de mest betydningsfulde globale markeder, hvor der hver dag handles for milliarder. Det er derfor også et marked, hvor konkurrencebegrænsende adfærd kan have alvorlige indvirkninger på markedsstrukturerne til skade for den europæiske økonomi og i sidste ende forbrugeren.


Udvekslede oplysninger


Individuelle valutahandlere hos bankerne Barclays, The Royal Bank of Scotland (RBS), Citigroup og JPMorgan har via online platforme angiveligt udvekslet konkurrencefølsomme oplysninger om deres valutaspothandel-aktiviteter. De udvekslede oplysninger omfatter blandt andet oplysninger om kunders specifikke handelsaktiviteter, herunder beløb og valuta og prisoplysninger om specifikke transaktioner (”køber- og sælgerkurs”). Kommissionen opstiller fire punkter for typer af information, der blev udvekslet i to chatfora:

  1. Kunders udestående ordrer (dvs. det beløb, en kunde ønskede at veksle og de specifikke valutaer, de ville veksle i, samt indikationer på, hvilken kunde der var involveret i transaktionen)

  2. ”Bid-ask-spreads” (herved forstås differencen mellem den højeste pris, en kunde er villig til at betale, og den mindste pris, en sælger er villig til at acceptere)

  3. Valutahandlernes ”open risk positions” (herved forstås den valuta, valutahandlerne havde brug for, for at kunne veksle deres porteføljer til bankens valuta)

  4. Andre detaljer omkring igangværende eller planlagte aktiviteter.


Det var banken UBS, der afslørede kartellet, og UBS har på den baggrund fået fuld bødeimmunitet.

Læs mere om Kommissionens afgørelse her. 

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Artikler, der kunne være relevante for dig
EU-Domstolen afviser erstatningsansvar for Kommissionen i UPS-sag
EU-Domstolen afviser erstatningsansvar for Kommissionen i UPS-sag
25/01/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
08/02/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted