Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Katalog over mindstekrav til finansiel og økonomisk formåen

Horten
13/12/2019
Katalog over mindstekrav til finansiel og økonomisk formåen
Horten logo



Hvordan sikrer du dig som ordregiver, at din medkontrahent kan løfte kontrakten og ikke går konkurs i kontraktperioden? Én mulighed er at opstille mindstekrav til ansøgeres og tilbudsgiveres finansielle og økonomiske formåen – men det kan være lettere tænkt end gjort. Horten stiller nu et erfaringskatalog over økonomiske udbudsnøgletal til rådighed – fra ordregivere til ordregivere.


Efter udbudslovens § 140, stk. 1, nr. 2 kan ordregiver fastsætte krav til ansøgeres og tilbudsgiveres økonomiske og finansielle formåen. Kravene skal, når udbuddet gennemføres efter udbudslovens afsnit II, fastsættes som minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen. Mindstekrav til finansiel og økonomisk formåen kan fx angå størrelsen af en virksomheds egenkapital eller omsætning.


Mindstekrav skal være proportionale


Mindstekrav skal være proportionale. Det betyder, at kravet skal være egnet, nødvendigt og stå i et rimeligt forhold til det mål, der søges opnået med kravet. Derfor kan ordregiver ikke frit stille mindstekrav, og skal altid konkret vurdere hvilke mindstekrav, som ordregiver vil stille – set i forhold til den kontrakt, som udbydes.
Ordregiver kan fx ikke kræve, at en ansøger eller tilbudsgivers omsætning pr. år er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten, medmindre der er særlige risici forbundet med kontrakten.


Hvilke mindstekrav er gode i et konkret udbud?


Det kan være en udfordring af identificere, hvilke mindstekrav der er gode at stille til den konkrete kontrakt, som ordregiver vil udbyde. Her er det afgørende, at ordregiver handler på opdateret viden og kender sit marked. Det kan fx opnås gennem en markedsdialog, ved at søge i lignende udbud på udbud.dk og på ted.europa.eu.

Ordregiver kan også indhente information fra kontakter eller brancheorganisationer. Med sidstnævnte skal man dog være opmærksom på, om de går tilbudsgivernes ærinde.

En praktisk tilgangsvinkel er (også) at udnytte CVR-registret til at undersøge årsrapporter fra virksomheder, som kan være interesseret i kontrakten. På den måde kan en ordregiver sikre, at der i et udbud ikke stilles økonomiske mindstekrav, som unødigt udelukker interessante tilbudsgivere.


Et bidrag til værktøjskassen


Som et bidrag til den værktøjskasse, som er til rådighed for ordregivere, har Horten i samarbejde med ordregivere udarbejdet et katalog over anvendte mindstekrav til finansiel og økonomisk formåen i danske udbud. Kataloget kan tilgås her: Katalog over mindstekrav til finansiel og økonomisk formåen

Formålet med kataloget er at give ordregiver en samlet adgang til de mindstekrav, som er anvendt inden for udvalgte kontrakttyper. Vi håber, at ordregivere dermed får et værktøj til at kunne sparre om, hvilke mindstekrav der fungerer eller ikke fungerer. Ordregivere kan kommentere på de enkelte udbud i kataloget.
Horten administrerer kataloget og modtager gerne forslag til nye kategorier eller erfaringer fra udbud. Har du forslag til nye kategorier, så kontakt Mads Peter Rosenius Olsen.

Kataloget indeholder ingen anbefalinger fra Hortens side, og vi har ikke foretaget en vurdering af hverken lovligheden eller hensigtsmæssigheden af de oplyste nøgletal. Enhver benyttelse af kataloget sker på eget ansvar.

 




 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
En relativt retfærdig evalueringsmodel?
En relativt retfærdig evalueringsmodel?
15/03/2024
Udbud
Tak for kaffe - kan en forkert tilbudsliste berigtiges?
Tak for kaffe - kan en forkert tilbudsliste berigtiges?
19/03/2024
Udbud
Find fem fejl - og kunsten ikke at gå i for små (arbejds)sko
Find fem fejl - og kunsten ikke at gå i for små (arbejds)sko
21/03/2024
Udbud
Manglende anonymisering af et spørgsmål under udbudsprocessen var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, men uden konkret og væsentlig betydning for udbuddets forløb og udfald
Manglende anonymisering af et spørgsmål under udbudsprocessen var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, men uden konkret og væsentlig betydning for udbuddets forløb og udfald
22/03/2024
Udbud
Aktindsigt i udbud
Aktindsigt i udbud
09/04/2024
Udbud
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
I går
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted