Kaskoforsikring dækkede forlis af båd

I en sag mellem bådejer og forsikringsselskab, skulle retten tage stilling til, hvorvidt manglende overholdelse af de betingelser, der var listet i slæbeattesten, havde ført til ulykken. Derudover, skulle retten også vurdere, om disse betingelser skulle have været opfyldt, for at policen dækkede tab ved bugsering.

Efter at have købt en husbåd tegnede ejeren en forsikring af husbåden. Da båden var beliggende i Sakskøbing, og ejeren boede i Hvide Sande, skulle den slæbes dertil. Derfor blev der også tegnet forsikring for bugseringen. Under slæbet sank båden, og ejeren krævede forsikringssummen udbetalt for kaskosummen inklusive diverse udstyr på båden.

Forsikringsselskabet mente, at forsikringen ikke dækkede bugseringen, da de betingelser, der var listet i slæbeattesten, ikke var opfyldt. Ifølge slæbeattesten skulle forsikringsselskabet godkende båden og bugseringsfirmaet. Ejeren mente dog, at båden var blevet godkendt af forsikringsselskabet.

En dykkerundersøgelse af vraget havde i øvrigt vist, at vand kunne være trængt ind i båden gennem en luge, der ikke var skalket, men hvorfor og hvornår, vand kunne trænge ind, var omtvistet mellem parterne.

Retten skulle derfor vurdere, hvorvidt forsikringen dækkede forliset og deriblandt, om de betingelser, der fremgik af slæbeattesten, måtte betragtes som objektive betingelser, der skulle være opfyldt, for at der overhovedet var indgået en forsikringsaftale om slæbet, eller som sikkerhedsforholdsregler, hvorefter der skulle være årsagssammenhæng mellem den manglende overholdelse og forliset, for at forsikringsselskabet kunne afvise dækning.

 

Sø- og Handelsretten: Dækning, men kun for husbådens værdi

Retten fandt, at det ikke fremgik tydeligt af henvisningen i policen, at forsikringen kun dækkede bugseringen, når betingelserne i slæbeattesten var opfyldt. Ved fremsendelsen af policen havde forsikringsselskabet derfor indgået en aftale med ejeren, som også dækkede bugsering af husbåden.

Husbådens forlis var en ulykkelig hændelse, og derfor var der som udgangspunkt dækning. Da forsikringsselskabet ikke kunne godtgøre, at forliset kunne være forhindret, deriblandt at sikkerhedsforholdsreglerne ikke var overholdt, havde ejeren krav på erstatning for tabet af båden.

Ejeren havde imidlertid krævet mere i erstatning end bådens købspris og kunne derfor ikke få medhold i hele kravet. Ejeren fik altså kun dækket bådens værdi og ikke det udstyr, der befandt sig ombord.

 

IUNO mener

Sagen viser en klassisk situation om hvilke betingelser der er aftalt mellem forsikringsselskab og forsikringstager. Her var det især spørgsmålet om afgrænsningen mellem objektive betingelser for dækning og almindelige sikkerhedsforholdsregler. Retten kom derudover frem til, at uklarheden, om hvilke betingelser der var, for at forsikringen trådte i kraft, og for om der var tale om sikkerhedsforholdsregler, måtte falde ud til forsikringstagers fordel.

Ligeledes fandt retten at uklarheden om forlisets årsag jf. FAL § 51 og DSK § 49 måtte medføre at der var dækning for skaden. Sagen understreger derfor vigtigheden af som forsikringsselskab at være klar, hvis man ønsker at stille særskilte betingelser for dækning, og demonstrerer bevisbyrden for årsagssammenhæng i forbindelse med sikkerhedsforholdsregler.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS 24807/2018]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her

Artiklen er forfattet af: