Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kan en forening være omfattet af offentlighedsloven?

Kammeradvokaten
15/10/2014
Kan en forening være omfattet af offentlighedsloven?
I en udtalelse af 12. september 2014 har ombudsmanden slået fast, at svaret kan være ja. Foreningen Brugerklubben SBSYS, som er oprettet af en række kommuner og andre offentlige myndigheder, er ifølge ombudsmanden omfattet af offentlighedsloven og dermed reglerne om aktindsigt.

I 2012 klagede en journalist til ombudsmanden over, at Brugerklubben SBSYS havde givet afslag på aktindsigt. Foreningen havde i afslaget henvist til, at den var oprettet på privatretligt grundlag og derfor ikke omfattet af offentlighedsloven.

Ombudsmanden var enig i, at foreningen ikke var omfattet af den gamle offentlighedslov, men da den nye offentlighedslov var trådt i kraft under hans sagsbehandling, tog ombudsmanden også stilling til, om foreningen var omfattet af den nye offentlighedslov.

Om offentlighedslovens organisatoriske anvendelsesområde
Ifølge offentlighedslovens § 4 finder loven bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 pct. af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder.

Ifølge forarbejderne til offentlighedslovens § 4 forstås  ved ”selskaber” juridiske personer med en formue adskilt fra det offentliges formue, der driver forretningsmæssig virksomhed, herunder bl.a. selskaber, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

I forhold til den gamle offentlighedslov har § 4 udvidet offentlighedslovens organisatoriske anvendelsesområde, idet offentlighedsloven nu også finder anvendelse på selskaber, der i kraft af det offentlige ejerskab er undergivet en betydelig grad af offentlig styring og kontrol.

Som det fremgår af § 4 finder offentlighedslovens §§ 11 og 12 og §§ 15-17 dog ikke anvendelse på de omfattede selskaber. Selskaberne er altså ikke underlagt reglerne om ret til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) (§ 11), ret til indsigt i databeskrivelsen (§ 12), journalisering (§ 15), postlister (§ 16) og aktiv information (§ 17).

Foreningen Brugerklubben SBSYS
Foreningen Brugerklubben SBSYS er oprettet af en række kommuner og andre offentlige myndigheder.

Baggrunden for, at foreningen er omfattet af offentlighedslovens organisatoriske anvendelsesområde, er, at det er ombudsmandens opfattelse, at foreningen er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013). Det er derfor ombudsmandens opfattelse, at foreningen opfylder de betingelser, der er beskrevet i offentlighedslovens § 4 og forarbejderne hertil, for at være et selskab, hvor mere end 75 pct. af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder.

Ombudsmanden har på den baggrund henvist journalisten til at anmode foreningen om aktindsigt efter den nye offentlighedslov. Ombudsmanden gjorde dog  samtidig opmærksom på, at  journalisten efter den nye offentlighedslov kun har krav på aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af foreningen efter, at den nye offentlighedslov trådte i kraft den 1. januar 2014.

Læs ombudsmandens udtalelse.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?
Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?
15/05/2023
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret, Skatte- og afgiftsret, Fast ejendom og entreprise
Tre nye relevante kendelser om aktindsigt, som de fleste bør kende
Tre nye relevante kendelser om aktindsigt, som de fleste bør kende
24/08/2023
Udbud, Stats- og forvaltningsret
Nu kan kommunerne indgå driftsaftaler med grundejere om belysning på private fællesveje
Nu kan kommunerne indgå driftsaftaler med grundejere om belysning på private fællesveje
14/09/2023
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Kan kommuner yde anlægsstøtte til private aktører, der varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver?
Kan kommuner yde anlægsstøtte til private aktører, der varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver?
11/01/2024
Stats- og forvaltningsret, Offentlig ret
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
09/02/2024
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Retten frifinder Europa-Kommissionen i en række søgsmål vedrørende statstøtte til Femern-forbindelsen
Retten frifinder Europa-Kommissionen i en række søgsmål vedrørende statstøtte til Femern-forbindelsen
15/03/2024
EU-ret, Stats- og forvaltningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted