Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kan du tælle til 120? Tre principielle sager vedrørende 120-dages-reglen

Kromann Reumert
31/07/2019
Kan du tælle til 120? Tre principielle sager vedrørende 120-dages-reglen
Kromann Reumert logo
Med tre domme afsagt i maj 2019 er det understreget, at weekender og helligdage fortsat skal medregnes ved opgørelsen af de 120 dage for fuldtidssygemeldte funktionærer.

Sø- og Handelsrettens domme af 16. maj 2019


Baggrunden for sagerne


Funktionærloven har siden 1938 indeholdt en særlig undtagelsesbestemmelse om adgang til opsigelse ved langvarig sygdom. I sin gældende formulering giver loven en arbejdsgiver adgang til at opsige en medarbejder med forkortet varsel (én måned) i tilfælde af, at medarbejderen har været sygemeldt med løn i 120 dage i et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, såfremt vilkåret er aftalt anvendt i det konkrete ansættelsesforhold.

Siden 1950 har arbejdsmarkedets parter fulgt en retspraksis, hvor søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage medregnes ved opgørelsen af de 120 dage for funktionærer, der er fuldtidssygemeldt. Det betyder, at der for en medarbejder, der er fuldtidssygemeldt fredag og mandag, vil blive medregnet  lørdag og søndag som sygedage. Det samme gør sig gældende for helligdage, såfremt medarbejderen har været sygemeldt både dagen før og efter helligdagen.

Højesteret kom dog, ved sin dom fra den 22. november 2017 (UfR 2018.815), frem til, at der ved en deltidssygemelding alene skulle medregnes det faktiske sygefravær ved opgørelsen af de 120 dage. Dermed fastslog Højesteret, at sygdom i weekender, helligdage og andre arbejdsfri dage hverken helt eller delvist skal medregnes. Denne afgørelse afledte spørgsmålet om, hvorvidt dette princip også skal overføres til at gælde ved opgørelsen af de 120 dage for funktionærer, der er fuldtidssygemeldt.

I tre sager, der blev behandlet sammen ved Sø- og Handelsretten, gjorde HK Danmark gældende, at det, på baggrund af Højesterets dom fra den 22. november 2017 om deltidssygemelding, ikke længere kunne opretholdes, at søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage blev medregnet ved beregningen af de 120 dage for fuldtidssygemeldte funktionærer, når det ikke længere var fremgangsmåden for beregning af 120 dage for deltidssygemeldte funktionærer.


Sø- og Handelsrettens domme


Fire ud af fem dommere mente, at der hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionærlovens § 5, stk. 2, eller efter Højesterets dom fra 22. november 2017 om deltidssygemelding, var grundlag for at fastslå, at søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage ikke længere skal medregnes ved opgørelsen af 120 dage for fuldtidssygemeldte.

Sø- og Handelsretten bemærkede, at Højesterets dom af 22. november 2017 alene tog stilling til deltidssygemeldte, og at resultatet i denne sag ikke kan overføres til også at skulle gælde for fuldtidssygemeldte. Sø- og Handelsretten tillagde det endvidere vægt, at Højesteret i samme dom udtalte, at en arbejdsgiver ikke er pligtig til at acceptere, at en funktionær, der er delvist uarbejdsdygtig, anses for at arbejde på nedsat tid, eftersom konsekvensen heraf er, at metoden til at opgøre 120 dage ændres, således at der går længere tid, før en arbejdsgiver kan opsige en deltidssygemeldt funktionær med det kortere varsel.

Sø- og Handelsretten traf afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor de sagsøgte virksomheder blev frifundet.

Dommene er efter det oplyste anket til Højesteret.


Hvad viser dommene?


Dommene viser, at den mangeårige praksis vedrørende opgørelsen af de 120 dage efter funktionærloven fortsat skal opgøres inklusiv weekender og helligdage, når funktionæren har haft sygefravær på begge sider af den arbejdsfri periode.

Virksomhederne kan derfor fortsætte deres hidtidige praksis ved optælling af 120 dage.

Højesterets dom fra den 22. november 2017 er dermed alene relevant ved opgørelsen af de 120 dage i forhold til deltidssygemeldte og ikke i forhold til fuldtidssygemeldte.

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted