Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Jobansøger blev udsat for seksuel chikane

IUNO
08/10/2018
Jobansøger blev udsat for seksuel chikane


En kvinde sendte en ansøgning med et foto af sig selv til en café. Ejeren af caféen kommenterede hendes udseende og inviterede hende ud at spise. Ligebehandlingsnævnet fastslog, at det var seksuel chikane.


 


En kvinde sendte en ansøgning til en café, der søgte en medarbejder til fastansættelse i en stilling på deltid. Det fremgik af jobopslaget, at ansøgerne skulle vedlægge et foto af sig selv, så kvinden sendte et foto. Ejeren af caféen besvarede samme dag e-mailen og skrev ”thank u for ur application.. u really look amazing..” Dagen efter sendte ejeren en ny e-mail, hvor han skrev ”I really would love to have u in my coffeeshop, cuz u have very amazing appearance.. will u be mad if I ask u out for a nice dinner ??” Sammen med e-mailen sendte ejeren et foto af sig selv.

Kvinden påstod, at hun var blevet udsat for seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven, og Ligebehandlingsnævnet skulle derfor tage stilling til, om der var tale om seksuel chikane.


E-mails var seksuel chikane


Ligebehandlingsnævnet bemærkede til at starte med, at der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

I sin vurdering af den konkrete sag lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at caféejeren havde sendt flere e-mails til den kvindelige ansøger, og at han både havde kommenteret hendes udseende, inviteret hende ud at spise og sendt et foto af sig selv.

Ud fra indholdet af disse e-mails fandt nævnet, at der var tale om seksuel chikane og tilkendte kvinden en godtgørelse. Nævnet bemærkede, at godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling på grund af køn, hvor ansøgeren har søgt om fastansættelse på deltid, som udgangspunkt er 12.500 kr. Kvinden blev derfor tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr.


IUNO mener


Dommen viser, at ligebehandlingsloven også beskytter mod forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. En arbejdsgiver er nemlig forpligtet til at behandle mænd og kvinder lige både før, under og efter ansættelsen.

IUNO anbefaler, at virksomheder arbejder proaktivt med sit arbejdsmiljø for at sikre en chikanefri arbejdsplads. Virksomhederne bør blandt andet gøre det klart for medarbejderne, at seksuel chikane ikke accepteres. Det kan virksomhederne gøre ved at udarbejde interne politikker, der beskriver hvordan omgangstonen skal være på arbejdspladsen, hvordan eventuelle krænkelser rapporteres, og hvilke ansættelsesretslige konsekvenser, det vil få at overtræde politikken.

Der er nye regler om seksuel chikane på vej, og fremover kan der blandt andet ikke lægges vægt på arbejdspladsens omgangstone i sager om seksuel chikane. Læs mere om udkast til lovforslag til ændring af ligebehandlingsloven her.

[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 9. august 2018 i sag 18-27799]

 









Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted